Lægesekretær koordinator i Gyn-/Obstetrisk afdeling, Sjællands Nykøbing Falster
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator (SAK) i fast stilling til Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Nykøbing Falster.
Da vores kollega går på pension lige om lidt, søger vi snarest muligt en uddannet lægesekretær/SAK til en fast stilling i Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F (NFS).
Vi ønsker os en ny kollega til vores afdelingssekretariat og vores gynækologiske fællesvisitation, hvor du skal arbejde tæt sammen med fem andre kollegaer. Vi ser gerne at du har god erfaring med Sundhedsplatformen, da den fylder en del i vores hverdag.
I afdelingssekretariatet varetages bl.a. opgaver som henvisninger til NFS, indkaldelse til forundersøgelser, forløbsregistrering af cancerpatienter, kodefordeler, registreringsopgaver, klage- og forsikringssager, afdelingshovedpostkassen, brevudveksling og telefonbetjening.
I den gynækologiske fællesvisitation håndteres og fordeles alle gynækologiske henvisninger i regionen, og vi arbejder i tæt samarbejde med afdelingens visiterende læger og søsterafdelinger i Regionen. Der er en del telefoner hvor vi rådgiver patienterne samt brevudveksling og registrering af henvisninger.
Du vil få nogle gode kollegaer, som vil give dig en grundig introduktion til meningsfyldte administrative opgaver.
Det sundhedsadministrative personale består på NFS af 10 lægesekretærer/SAK’er og i Roskilde af 16 lægesekretærer/SAK’er samt en sundhedsadministrativ leder fælles på begge matrikler.
Vi kan tilbyde dig:
- En spændende arbejdsplads med variation i opgaver samt udvikling
- Medindflydelse på arbejdet og stor selvstændighed i tildelte ansvarsopgaver
- Et tæt tværfagligt samarbejde
- Åbenhed overfor initiativ og nye idéer
- Fokus på arbejdsmiljøet
- Gode engagerede kollegaer, som hjælper og støtter hinanden
- En stilling uden vagter
Lægesekretærerne/SAK’erne arbejder i et tæt kollegialt og tværfagligt travlt og uformelt arbejdsmiljø. Som lægesekretær/SAK har vi en central rolle med at understøtte afdelingens administrative arbejdsgange.
Vores forventninger til dig:
- Du skal være uddannet lægesekretær/SAK
- Du er certificeret i Sundhedsplatformen
- Du er fleksibel og mødestabil
- Du er positiv og har et godt humør
- Du er dygtig til dit fag og kan arbejde engageret, selvstændigt og ansvarsfuldt
- Du er løsningsorienteret i din tilgang til forandringer
- Du har gode IT-kompetencer og erfaring med officepakken
- Du har fokus på kvalitet i opgaverne
- Du trives i en til tider hektisk hverdag
- Du er god til at prioritere dine arbejdsopgaver
- Du er imødekommende og serviceminded overfor patienter, pårørende og kollegaer
- Du har gode kompetencer inden for koordinerende opgaver, sagsbehandling, kommunikation og formidling
Gynækologisk/Obstetrisk afdeling i NFS består af:
- Et afsnit for barslende og fødende
- Et afsnit for akutte og gynækologiske operationspatienter og Center for voldtægtsofre
- Ambulatorier med ultralydskonsultationer, svangrekonsultationer og gynækologiske konsultationer
- Jordemoderkonsultationer i Nakskov, Stege, Vordingborg og Nykøbing F.
Inden for det obstetriske speciale varetages alle typer af graviditetskontroller, ultralydsundersøgelser og omkring 900 fødsler på årsbasis. I det gynækologiske speciale varetages udredning og behandling af mange forskellige gynækologiske sygdomme, herunder urogynækologi og kræftbehandling. Afdelingen foretager herudover et antal operationer på operationsgangen.
Nykøbing F. Sygehus har fusioneret med Sjællands Universitetshospital i Køge og Roskilde den 1. januar 2024, og vi har én fælles afdelingsledelse på tværs af de 3 matrikler. afdelingsledelse.
Du kan læse mere om fusionen og organisering på de enkelte afdelinger og sygehuse på intranettet.
Ansøgere med interesse og gerne erfaring inden for specialet gynækologi/obstetrik vil være en fordel, men er ikke en betingelse.
Afdelingens sekretariat har åbningstid fra kl.8.00-15.00 mandag til fredag.
For yderligere oplysninger eller ønske om stillingsbeskrivelse, kan sundhedsadministrativ leder Lis Lundbøl kontaktes på tlf. 47 32 40 04 eller 27 50 98 16 eller mail lblu@regionsjaelland.dk .
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for lægesekretærer/SAK.
Ansøgningsfrist d. 20.02.26. kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes primo uge 9
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Jobbet er placeret i Guldborgsund kommune, Region Sjælland. Se flere lægesekretær jobs i Guldborgsund eller Region Sjælland.
Oprettet 4 februar og udløber 20 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Lis Lundbøl staceybryanlbluramseyangela@schmidtcameronregionsjaelland.dk +4547324004
Lignende jobs
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator i Nykøbing F.