Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til visitationen
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til visitationen
Vores ene visitationssekretær har søgt nye eventyr, og derfor mangler vi netop dig i vores gruppe af dygtige sekretærer i Klinik 1 på Afdeling for Kræftbehandling.
Vi søger en kompetent sekretær til at indgå primært i visitationen i et tæt parløb med vores anden visitationssekretær, men naturligvis også i et tæt samarbejde med teamets 4 øvrige sekretærer. Vi brænder for det sundhedsadministrative arbejde og ønsker at sikre gode og sammenhængende patientforløb i fællesskab.
Klinik 1
Klinikken varetager behandling og pleje af patienter med kræft i hoved-halsområdet, skjoldbruskkirtel, lunger og hud. Vores patienter kan være i langvarige forløb med mange undersøgelser og behandling, og derfor tager vi os af en del booking. Vores arbejdsopgaver præges af både vekslende opgaver og rutineopgaver - og vi selv er med til at tilrettelægge dagen.
Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital er en af Danmarks største og førende kræftafdelinger. Vi er ca. 560 ansatte med international ekspertise inden for behandling af kræftsygdomme. Vi giver strålebehandling, kemoterapi, immunterapi og behandling med nye specielle stoffer. Afdelingen består bl.a. af 6 klinikker (ambulatorier), et sengeafsnit, en stråleterapi samt flere enheder beskæftiget med forskning.
I de enkelte klinikker koncentrerer vi os om bestemte kræftdiagnoser. På den måde sikrer vi, at vi har en høj grad af specialviden.
Dine arbejdsopgaver
- visitationsopgaver i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
- arbejde i Dashboard med kræftpakker og maksimale ventetider
- arbejde i Sundhedsplatformen med afrunding af stuer, koderegistrering, håndtering af forløbselementer, patientforløbsperioder, henvisninger, diagnoseliste, konferencer, rettelse af behandlingsplaner mv.
- booking af tider til undersøgelser, lægesamtaler og behandling
- håndtering af vores InBasket og fælles klinikmail
- receptionsarbejde
- besvare patientopkald i vores IT-system Puzzle Callcenter
- diverse arbejds- og opgavelister.
Vi kan tilbyde
- et spændende speciale med varierende administrative arbejdsopgaver
- et godt tværfagligt samarbejde mellem sekretærer, læger og sygeplejersker
- introduktion og sidemandsoplæring, herunder løbende sparring fra rutinerede kolleger
- fast visitation - og rotation mellem funktioner
- mulighed for kompetenceudvikling og egen karrierevej
- ledelse ved Sundhedsadministrativ leder
- arbejdstid i tidsrummet kl. 07.30-15.30 efter aftale.
Dig som person – du
- har tidligere arbejdet i lignende job som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, meget gerne med erfaring fra visitation og/eller kræftpakker
- er bruger af Sundhedsplatformen, eller IT-kyndig og åben for at lære nye IT-systemer
- er fleksibel i forhold til nye arbejdsopgaver og motiveret for at lære nyt
- en teamplayer
- servicemindet af natur og god til at strukturere
- fuld af arbejdsglæde og engagement med plads til grin
- tager ansvar for dine opgaver og for din egen faglige udvikling
- er mødestabil.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentligt på hverdage, gerne med ansættelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der er fortrinsvis lukket i weekender og søn-/helligdage, men der er varslet 1-2 arbejdsdage i weekend/helligdage om året (dette er efter behovet i afdelingen og i praksis meget sjældent).
Er du interesseret i at høre nærmere om os eller stillingen, så er du mere end velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ leder Rikke Baggersgaard på telefon tlf. 3868 5232.
Ansøgningsfristen er fredag den 10. april, men ansættelsessamtaler afholdes løbende. Søg stillingen via linket.
Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere lægesekretær jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.
Oprettet 20 marts og udløber 10 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Rikke Baggersgaard coreywilliamsandersonangeldennis99rikke.baggersgaard@wrightregionhobrien-kingtorres.dk +4538685232
Lignende jobs
Lægesekretær / koordinator til BUC‑afsnit B298 på Rigshospitalet i København
Lægesekretær koordinator til ambulatorium om spiseforstyrrelser i Ballerup
Genopslag Sundhedsadministrativ koordinator / Lægesekretær
Bliv lægesekretær / koordinator, Brystkræft‑teamet, SUH Næstved