Lægesekretær til almen praksis nær Køge
Skensvedlægerne søger en lægesekretær/sundhedsservicesekretær 30-34 timer om ugen med start d. 1/6-26 eller tidligere hvis muligt.
Om os
Skensvedlægerne er en kompagniskabspraksis tæt ved Køge Nord Station. Lægehuset blev bygget i 2008. Vi er 2 sekretærer, 1 bioanalytiker, to sygeplejersker 1-2 uddannelseslæger -og lægevikarer, samt 4 faste læger. Sammen har ansvaret for ca. 6400 patienter
Vi tilbyder
Et spændende arbejde i en travl klinik med godt arbejdsmiljø og søde patienter, hvor du kan få stor indflydelse på dit eget arbejde. Vi har fokus på et godt samarbejde og på din faglige og personlige udvikling. Arbejdstiden placeres indenfor tidsrummet 7:30-16 efter aftale.
Vi forventer
At du kan – og har lyst til at – tage imod vores patienter - både ved telefonsamtaler og ved patientkontakter i klinikken. Du vil i mange tilfælde være den første person, patienterne møder, når de kontakter lægehuset. En væsentlig del af arbejdet vil derfor være telefonvisitation og tidsbestillinger, men der vil også være opgaver, der indgår i patienternes behandlingsforløb, når der skal tages mindre laboratorieprøver som fx infektionstal og halspodninger. Der vil også være administrative opgaver, der kræver kompetencer indenfor planlægning og kommunikation med andre samarbejdspartnere.
Og ikke mindst at du bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø og løfter i samlet flok med resten af huset.
Så har du lyst til et udviklende og selvstændigt arbejde med fri i weekender og på helligdage - så kontakt os.
Ansøgningsfrist er torsdag d. 2/4-26. Ansættelsessamtalerne vil finde sted løbende til rette kandidat er fundet.
Ansøgningen sendes til: skensvedlaegerne@gmail.com
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Skensvedlægerne
Jobbet er placeret i Køge kommune, Region Sjælland. Se flere administrativ lægesekretær jobs i Køge eller Region Sjælland.
Oprettet 19 marts og udløber 2 april. Kilde: Jobnet
Lignende jobs
Konsultationssygeplejerske i almen praksis