Lager- og logistikelev i Borris
Vil du kickstarte din karriere inden for lager og logistik?
På vegne af Vestjyllands Andel søger JA Connect en ambitiøs lager- og logistikelev til vareturscentralen i Borris.
Her får du chancen for at blive en del af en moderne og udviklingsorienteret grovvarevirksomhed, hvor du spiller en vigtig rolle i håndteringen af kvalitetsprodukter til danske landmænd.
Om uddannelsen
Som elev bliver du en del af Vestjyllands Andels erfarne lager- og logistikteam med reference til vareturschefen. Du får en solid kombination af praktik i hverdagen og skoleophold, som tilsammen giver dig et stærkt fagligt fundament.
Du kan bl.a. se frem til:
- Arbejde i et 100% papirløst lager via elektronisk scanning
- Pluk- og pak-opgaver
- Varemodtagelse og registrering
- Kundeekspedition
- Forefaldende lageropgaver
- Mulighed for truckcertifikat og kørekort som del af uddannelsen
Uddannelsen varer op til 3,5 år afhængigt af din baggrund.
1/3 foregår på den nærmeste erhvervsskole, mens 2/3 foregår hos Vestjyllands Andel.
Hvem er du?
Du er motiveret for at tage en faglig uddannelse og har lyst til at være en aktiv del af et stærkt team.
Derudover:
- Er du ansvarsbevidst og mødestabil
- Har du en praktisk tilgang og tænker i løsninger
- Trives du med kundekontakt og afvekslende opgaver
- Sætter du en ære i at levere kvalitet
Vi tilbyder
Som elev hos Vestjyllands Andel, får du en hverdag, hvor samarbejde, udvikling og praktisk innovation går hånd i hånd.
Du får:
- En dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed
- Et stærkt fællesskab med hjælpsomme kolleger
- En elevplads med højt til loftet og gode muligheder for ansvar
- Et uddannelsesforløb med både faglig og personlig udvikling
Sådan søger du:
Du har følgende to muligheder for at søge jobbet……
- Send ansøgning og CV via mail til job@jaconnect.dk.
OBS! Husk at skrive "Lager- og logistikelev" i emnefeltet. - Søg stillingen via "SØG JOBBET", hvor du vedhæfter dit opdaterede CV og en ansøgning. Her bliver du også oprettet i vores database med mulighed for at komme i betragtning til fremtidige job.
Bemærk, at vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
JA Connect varetager denne rekruttering, og al henvendelse skal gå gennem JA Connect.Kontakt Jørn Aas på tlf. 5455 6611, hvis du har spørgsmål om stillingen.
__________________
OM VESTJYLLANDS ANDEL
*Vestjyllands Andel er Danmarks 3. største andelsgrovvareselskab med en koncernomsætning på 4,6 mia. kr. i seneste regnskabsperiode.
Med fokus på praktisk innovation udvikler og leverer Vestjyllands Andel kvalitetsfoderløsninger samt energi til konventionelle, økologiske og non-gm bedrifter. Med det formål at styrke landbrugets indtjeningspotentiale. Samtidig investerer og engagerer grovvareselskabet sig i den grønne omstilling - under behørig hensyntagen til klima, vandmiljø, fossil reduktion og dansk landbrug.
Pr. 31/12-2024 har VA-koncernen 4.094 medlemmer og beskæftiger 292 medarbejdere*
_____________
JA Connect er et vikar- og rekrutteringsbureau med hovedformål at skabe forbindelse mellem virksomheder og kandidater og dermed kommende medarbejder.
Vores mål er altid at finde de rigtige kandidater til virksomheden, og her tænker vi ikke kun faglighed men i lige så høj grad personlighed.
Vi ser kunder som vores samarbejdspartnere og tror på lange loyale relationer, som giver værdi for både virksomheder og kandidater.
Vi arbejder i de fleste brancher og på alle niveauer.
Jobbet er placeret i Ringkøbing-Skjern kommune, Region Midtjylland. Se flere lager- og logistikelev jobs i Ringkøbing-Skjern eller Region Midtjylland.
Oprettet 8 april og udløber 3 juni. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jørn Aas reynoldskevindgutierrezogillJa@bryant-jordanortiz-jenningsfreeman-riverajaconnect.dk +4554556611