Lager- og logistikmedarbejder i Holstebro
Vil du være en del af et stærkt team, hvor samarbejde, kvalitet og ansvar går hånd i hånd?
Vi søger en lagermedarbejder til daghold. Din primære opgave bliver losning / læsning af lastbiler, registrering af læs samt kontakt med chauffører. Derudover vil du få ansvaret for orden og ryddelighed i vores emballagehaller - du kan også blive involveret i andre lageropgaver.
Det er et fysisk job - både inde og ude - og det kræver, at du arbejder struktureret og har øje for kvalitet.
Vi forestiller os, at du:
- Har truckkort
- Er omhyggelig og kvalitetsbevidst
- Er mødestabil og engageret
- Trives i et team og kan bevare overblikket, også når der er travlt
- Kan tale og forstå dansk
Vi tilbyder
- En faglig spændende stilling i en virksomhed i vækst, hvor der sættes pris på samarbejde mellem mennesker. Samtidig arbejder vi struktureret og vedholdende for at udvikle og konstant forbedre vores processer.
- Gode velordnede forhold, i en virksomhed hvor medarbejdertrivsel står øverst på dagsordenen
- PFA-sundhedsforskning
- God selvbetalt kantineordning - med virkeligt lækker mad.
Arbejdstider
Daghold: Mandag til torsdag 06.30 - 14.40 - Fredag 06.30 - 14.10
Send din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem på www.birn.dk/karriere senest den 9. marts 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Supervisor Henrik Jensen på 99 10 20 76
Bemærk: Af hensyn til GDPR behandler vi kun ansøgninger modtaget via vores rekrutteringssystem. Vi besvarer derfor ikke ansøgninger sendt direkte til supervisoren.
Om BIRN
BIRN i Holstebro er hovedsæde for en af Nordeuropas største støberikoncerner med selskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og Italien. Vi tilbyder komplette løsninger i støbejern - fra støbning til bearbejdning og overfladebehandling. Vores kunder tæller bl.a. Grundfos, Scania og Volvo.
Vi er ca. 750 medarbejdere - heraf ca. 470 i Holstebro - og størstedelen af vores produktion eksporteres til det europæiske marked.
Vi tager ansvar - for kvalitet, miljø og hinanden. Vores støbejern består af 93 % genanvendt materiale, og den cirkulære tankegang er en integreret del af vores hverdag. Vores styrke er vores engagerede medarbejdere og samarbejdet på tværs af hele koncernen.
Jobbet er placeret i Holstebro kommune, Region Midtjylland. Se flere lager- og logistikmedarbejder jobs i Holstebro eller Region Midtjylland.
Oprettet 16 februar og udløber 9 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Henrik Jensen +4599102076
Lignende jobs
Laboratorieassistent i Holstebro
Vinhuset på Mors søger nye lagermedarbejdere