Lager- og Logistikoperatør/Lagermedarbejder til en særlig arbejdsplads på Flyvestation Karup

Lager- Og Logistikmedarbejder · Viborg ·

Er du interesseret i at blive en del af et lille professionelt og engageret team på 5 kollegaer, en forvalter og en leder? Så søger vi lige nu 1 lager- og logistikoperatør/lagermedarbejder til at assistere med at forsyne Forsvarets enheder.

Om os
Vores team leverer materiale til hele Forsvaret - hovedsageligt til enheder tilknyttet Flyvestation Karup. Vi har en travl og meget alsidig hverdag, hvor vi samarbejder om opgaverne.

Teamets erfaring med depotets opgaver varierer fra 1 års ansættelse til +15 år, så der er en bred vifte af motivation, stor erfaring og vilje til at udføre opgaverne på andre måder end de vanlige.

Vi ser kunden og dermed soldaten som den vigtigste samarbejdspartner, der til enhver tid skal vide, at vi er til for dem. For at kunne løse en så vigtig opgave, så fordrer det at vi yder vores ypperste. Vi prioriterer god ledelse og samarbejde højt.

Vi har en uformel tone, men samtidig sætter vi vores faglighed højt og yder en god og stabil service for vores kunder og samarbejdspartnere. Vi er primært civile, men også militært ansatte.

Om stillingen
Vi tilbyder den rette kandidat en stilling, hvor fokus er at indgå i den daglige drift, og løse de af leders prioriterede opgaver der ligger inden for området. I den daglige drift vil du være en del af teamet som udfører forsyningen af materiel til forsvarets enheder.

Om dig
Du er måske uddannet lager- og logistikoperatør eller har relevant erfaring inden for området. Du er villig til at tage de nødvendige kurser inden for lagerstyring i SAP og fysisk materielhåndtering.

Det er vores forventning, at du accepterer forandringer, bidrager til et godt arbejdsmiljø og prioriterer opgavefokus. Du har gode samarbejdsevner og kan begå dig sammen med depotets øvrige medarbejdere. Du kan modtage og udføre opgaver stillet af den daglige leder. Du er serviceminded og indforstået med, at tingene nogle gange går hurtigt og at opgaven skal løses med meget kort varsel.

Det er ønskeligt, at du har kurser inden for SAP R/3 og kan anvende Office pakken.

Du har kørekort til kategori B, og det er ønskeligt, at du har kategori C, CE og truckcertifikat.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Har du en uddannelse som lager-og logistikoperatør, vil basislønnen være kr. 28.365,15 pr. måned. Er du ufaglært vil basislønnen være kr. 25.732,00 pr. måned.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Chris G. Ankerstjerne på telefon 4122 9977.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 19. marts 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. maj 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Supply Chain Divisionen
Vi er cirka 850 medarbejdere ansat i Supply Chain Divisionen som er fordelt på cirka 45 adresser rundt i hele landet.

Supply Chain Divisionen er en moderne logistisk virksomhed, som dagligt forsyner de danske soldater. Opgaverne er mange og spænder blandt andet over lagerstyring, lagerforvaltning, forsyningskapacitet og lokalindkøb.

Vi er en serviceorienteret virksomhed, som lægger stor vægt på kundeorientering og konkurrencedygtighed.

Supply Chain Divisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere lager- og logistikmedarbejder jobs i Viborg eller Region Midtjylland.

Oprettet 11 februar og udløber 19 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Katrine Glyngbo +4532665542

Lignende jobs