Lager- og logistikoperatør til Forsvarets Materielhoveddepot i Skrydstrup

Lager- Og Logistikmedarbejder / Ufaglært / Transport / SAP / truckcertifikat / lagerstyring

Vi søger en lager- og logistikoperatør til alsidige opgaver til Forsvarets Materielhoveddepot i Skrydstrup.

Hos os får du muligheden for at blive en del af et engageret team, der forsyner vores kunder med alt fra snørebånd til kampvogne. Er det noget for dig, så send os gerne din ansøgning.

Om os

Som vores nye kollega bliver du en del af Materielhoveddepotet i Skrydstrup, som er en del af Depotafdelingen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Supply Chain Division.

Vi er en blanding af civile og militære medarbejdere på depotet, og kombinationen af dette fører til en spændende og anderledes arbejdsplads i Forsvaret.

Vi har ansvaret for at styre, varemodtage, lagerføre og klargøre forsyninger til forsendelse. Derudover har vi til opgave, at modtage og oplægge nye materialer og at optimere oplægning af materialer.

Vi har en uformel tone, men samtidig sætter vi fagligheden højt, og yder en god og stabil service for vores kunder.

Om stillingen

Vi tilbyder et job, hvor du vil indgå i et team, som varetager opgaverne på lageret, herunder varemodtagelse, pluk, forsendelse, optællinger og andet forefaldende lagerarbejde.

Vi sender mange forskellige varer til kunderne i både ind- og udland. Vi har flere typer maskiner til hjælp med plukning og pakning, således vore varer kommer sikkert frem til kunderne til rette tid og sted.

Der er af og til direkte kontakt med kunderne ved afhentning af varer på lageret.

Om dig

Du er uddannet lager- og logistikoperatør

Det er en fordel, hvis du:

• Kender til brugen af SAP, SAP R/3

• Har kendskab til håndtering af farligt gods

• Har truckcertifikat

• Har kendskab til brug af håndscanner

Vores forventninger til dig som vores nye kollega er, at du er positiv over for forandringer, bidrager til samarbejdet og holder fokus på opgaven. Du skal kunne lide at håndtere varer med omhu, da vi er meget kvalitetsbevidste.

Vi sørger altid for, at vore medarbejdere er veluddannede til de opgaver, vi stiller dem, så det er vigtigt, at du kan begå dig i forskellige uddannelsesmiljøer.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Har du en uddannelse som lager- og logistik, vil basislønnen være 28.365,15 kr. pr. måned. Er du ufaglært vil basislønnen som specialarbejder være 25.732,00 kr. pr. måned.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skrydstrup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af varemodtagelsen Annette Viuff Lauritzen på telefon 2555 2382, eller Leder af lager og forsendelse Martin Fog Lake på telefon 2175 7787.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 18. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 15 december eller snarest derefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Supply Chain Division (SCD)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ”vugge til grav”.

FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære.

Ca. 950 af FMI’s 1.900 medarbejdere er ansat i Supply Chain Division. Medarbejderne er fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet med hovedsæde i Aarhus. SCD er en moderne logistisk virksomhed, som dagligt forsyner de danske soldater med alt fra snørebånd til køretøjer. Opgaverne er mange og spænder blandt andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og lokalindkøb. SCD er en serviceorienteret virksomhed, som lægger stor vægt på kundeorientering og konkurrencedygtighed

Lignende jobs

Se flere Lager- Og Logistikmedarbejder jobs i Haderslev eller hele Region Syddanmark