Lagermedarbejder hos Evermart

Evermart ApS logoLager- Og Logistikmedarbejder · Middelfart ·
Evermart ApS / Transport / Fysisk / logistik / lagerstyring / IT / Fuldtid / Fuldtid

Bliv en del af vores team – og vær med til at sikre hurtig og fejlfri levering til tusindvis af kunder!

Evermart søger en engageret og energisk lagermedarbejder, der har lyst til at bidrage til en travl hverdag i en af Danmarks hurtigst voksende webshops.

Om os

Evermart startede i 2014 i en lejlighed i Aarhus – og siden da er det gået stærkt! Fra et lille start-up er vi vokset til en af landets største online-butikker med over 24.000 produkter på Evermart.dk. I 2017 flyttede vi ind i vores moderne lager- og logistikcenter på 2.000 m² i Asperup. Vi er et ungt, ambitiøst team med højt til loftet, godt humør og en fælles passion for at give kunderne en rigtig god oplevelse – hver gang.

Dine primære arbejdsopgaver

Som lagermedarbejder bliver du en vigtig del af vores logistik-team. Du sikrer, at ordrer bliver plukket, pakket og sendt afsted hurtigt og korrekt. Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:

  • Pluk og pakning af ordrer
  • Varemodtagelse og kontrol
  • Håndtering af returvarer
  • Medvirken til optimering af lagerprocesser og fysisk indretning
  • Bidrag til et rent, struktureret og sikkert arbejdsmiljø
  • Lettere kundeserviceopgaver (f.eks. svar på Trustpilot og simple henvendelser)

Hvad forventer vi af dig?

Erfaring fra lager/logistik er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har lyst til arbejdet og vil lære hurtigt. Vi lægger vægt på, at du:

  • Er selvstændig og kan tage ansvar for dine opgaver
  • Arbejder struktureret og præcist – også når der er travlt
  • Har godt kendskab til IT og er åben for digitale værktøjer og automatisering
  • Er mødestabil, positiv og fysisk klar til aktivt arbejde (meget stående/gående)

Arbejdstider (skiftende vagter inden for):

  • Mandag–torsdag: 08.00–22.00
  • Fredag: 08.00–18.00
  • Lørdag: 10.00–18.00
  • Søndag: 11.00–19.00

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et ungt, energisk og motiverende arbejdsmiljø med gode kolleger og højt humør
  • Varierede arbejdsdage
  • Attraktive medarbejderfordele, herunder personale-rabat
  • Gratis drikkevarer, kaffe og snacks på arbejdspladsen
  • Stor frihed til at tage initiativ og være med til at forme hverdagen

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet er placeret i Middelfart kommune, Region Syddanmark. Se flere lager- og logistikmedarbejder jobs i Middelfart eller Region Syddanmark.

Oprettet 3 marts og udløber 28 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Bastian Rughave brooke02brcarolyn55@burnett-cunninghamhillevermartkeith.dk +4520805464

Lignende jobs

Lagermedarbejder

Lager- Og Logistikmedarbejder · Region Syddanmark · Aabenraa · 56 km
O