Leder til jordudstyrsværksted for jordbaseret luftforsvar i Skalstrup (øst)
Leder til jordudstyrsværksted for Jordbaseret Luftforsvar på Flyvestation Skalstrup
Har du naturlig gennemslagskraft som leder, og har du lyst til at stå i spidsen i etableringen af en ny enhed ved Danmarks nye jordbaserede luftforsvar i Skalstrup? I denne stilling får du en nøglerolle i at sætte retning, skabe struktur og sikre fremdrift og udvikling i din rolle som leder af jordudstyrsværkstedet.
Om os
Danmarks Jordbaserede Luftforsvar er en af Forsvarets helt nye og mest avancerede materielkapaciteter. Kapaciteten, der er placeret på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, har afgørende betydning for styrkelsen af det danske luftforsvar, Forsvarets generelle kampkraft og Danmarks sikkerhed.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste kommer til at spille en central rolle i opbygning såvel som i drift og vedligeholdelse. Dette indebærer blandt andet opbygning af nye værkstedskapaciteter i både øst og vest Danmark.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses- og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, hvis vigtigste opgave er at sikre, at Forsvarets materiel er pålideligt og altid klar til kamp. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en værnsfælles myndighed, der har højtspecialiserede værksteder spredt rundt i hele Danmark, der servicerer, vedligeholder og modificerer alt fra kampvogne til helikoptere, kanoner og langtrækkende luftforsvarssystemer.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består des mere af en Planlægnings- og Koordinationsdivision med geografisk placering i Brabrand, Aarhus. I alt beskæftiger myndigheden cirka 1700 medarbejdere, og låner des mere fagligt militært personel til Forsvarets operative enheder og operationer.
Om stillingen
Du bliver leder for Danmarks Jordbaserede Luftforsvar jordudstyrsværksted (område Øst), og bliver overordnet ansvarlig for:
- Driftsklar og sikker materialekapacitet
- Ledelse og udvikling af medarbejderne på værkstedet
- Arbejdsmiljø og sikkerhed
- Drift, dokumentation og økonomi
- Operativ støtte og beredskab
- Tværgående koordination
Da vi er i en opbygningsfase, vil du initelt skulle være med til at opbygge værkstedskapaciteten og kompetencerne, så jordværkstedet lever op til de operative krav, som vedligeholdelsesområde Jordbaseret Luftforsvar skal levere på overfor Air Defence Wing, samt de planlægningsmæssige milepæle, der er stillet til jordværkstedet i forhold til rutinemæssige eftersyn, ekstraordinært vedligehold mv. I denne fase vil du således skulle bidrage aktivt og med initiativ til etableringen af JBL Jordudstyrsværksted og i samarbejde med JBL-ledelse støtte op omkring opbygningen af vedligeholdelsesområde jordbaseret luftforsvar generelt.
Om dig
Du er overværkmester med relevant teknisk og ledelsesmæssig erfaring, og brænder for at gøre en forskel og bruge dig selv og din viden.
Du kan lide at stille dig i spidsen for opgaver og finde løsninger, så vi sammen når vores deadlines og mål. Du udviser stort ansvar, dømmekraft og klar kommunikation.
Du arbejder selvstændigt og med markant drive, idet du ikke afventer opgavestyring, men proaktivt identificerer behov, prioriterer indsatser og tager ansvar for at bringe dine analyser og perspektiver i spil.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op som civil og militær.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Roskilde.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansøgning og kontrakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CH VO JBL Kenneth Voller på telefon 7282 1044.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.
Ansøgningsfristen er den 12. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
Jobbet er placeret i Roskilde kommune, Region Sjælland. Se flere sagsbehandler jobs i Roskilde eller Region Sjælland.
Oprettet 26 marts og udløber 12 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Charlotte Meinertz Hansen +4532665156
Lignende jobs
Leder til elektronikværksted for Jordbaseret Luftforsvar i Skalstrup (øst)
Arbejdsmiljøkoordinator og sagsbehandler i Driftsstøtteelementet for JBL øst
Udvikl og opbyg reservestrukturen i Air Defence Wing – 2-årig projektstilling
Chef for Kapacitetscenter – Jordbaseret Luftforsvar
Kvalitetsrådgiver og sagsbehandler i Driftsstøtte for Jordbaseret Luftforsvar Øst