Logistiksupportmedarbejder - Supply Chain, Region Hovedstaden

Lager- Og Logistikmedarbejder · Albertslund ·
Region Hovedstaden / Ufaglært / Transport / logistik / supply chain / SAP / Fuldtid / Fuldtid

Om Supply Chain
I Supply Chain samler vi regionens lageraktiviteter for at sikre stabil forsyning til både Region Hovedstadens eget centrallager, samt det nationale og det europæiske beredskabslager. Logistiksupport er en del af vores administrationsteam, der arbejder som support for kunderne til:

  • Regionslageret
  • Det Nationallageret af Værnemidler
  • EU-beredskabslager som er placeret i Danmark

Jobbet
I Enhed for Supply Chain er forsyningssikkerhed vores hovedansvar. Som en del af logistiksupport teamet er du med til at sikre driften på regionslageret som leverer varer til regionens 11 hospitaler. Samtidig varetager teamet samarbejdet med 3PL omkring af det nationale lager af Værnemidler og RescEU lageret. Du vil bl.a. arbejde med:

  • Kundekontakt, fremrykkelse af ordrer og fejlhåndtering (plukfejl, returvarer, ødelagte varer mv.)
  • Lageroptælling (Tab/vindgodkendelser) i APPORT/SAP og herunder vores lagerstyringssystem
  • Fakturahåndtering og salgsordre support
  • Div. tjek af om overførsler mellem APPORT og SAP er korrekte

Andre opgaver:

  • Drift af Nationallageret i samarbejdet med vores 3PL
  • Drift af EU-beredskabslager (ordrehåndtering, lageroptælling, kassationer mv.)
  • Rapportering af KPI’er og rapporter til kunderne om lagerets performance
  • Div. HK Ad hoc-opgaver (Oprettelser/nedlukning af medarbejdere i systemerne, mødeplanlægning/bestilling af forplejning, bestilling af kontorartikler, forbrugsvarer og andet indkøb til afdelingen)
  • Udarbejde D4 instruktioner og procedurer (vores kvalitetsstyringssystem)
  • Afholde hygiejne kurser for nye medarbejder samt følge op på kravene til dette
  • Ansvarlige for kontakten til det eksterne rengøringsselskab
  • Fødevare og økologi kontrol

Du kommer også til at have berøringsflader med Regionens hospitaler, 3PL og Koncern indkøb.

Din profil
Du har erfaring med lager og logistiksupport. Du har min. 3 års erfaring som fra en større virksomhed, hvor kundens behov var i fokus. Du er god til at kortlægge forskellige typer af logistik opgaver og afklare kundernes behov og forventninger. Dataindsamling og analyse er en del af opgaven og derfor er det en forudsætning, at du trives med dette og er rutineret i bruge af f.eks. Excel og evt. bruger af Power BI.

Vi arbejder i SAP, APPORT (WMS), Dantimer samt Offficepakken.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Du kan arbejde både selvstændigt og i teams
  • Du er god til at formidle på dansk både i tale og skrift.
  • Du er god til at sætte dig ind i nye IT-systemer samt hvordan flowet på lageret er opbygget
  • Du er i stand til at bevare overblikket, arbejder struktureret og fokusere på de daglige driftsopgaver, som supporterer driften på lageret
  • Du er en teamplayer, åben og tillidsfuld i din kommunikation
  • Du er serviceminded og er i stand til at oversætte kundernes behov til løsninger

Du kan komme fra en stilling som koordinator på et lager eller i produktion, kundeservicemedarbejder, Supply Chain-assistent eller lignende og har opbygget en solid forståelse for logistik-flows, kundebehov og driftsunderstøttelse.

Om os
CEJ Logistik er en koncernfunktion, som understøtter logistik på tværs af Region Hovedstaden. Den består af 3 enheder: Enheden for Supply Chain, Enhed for Transport og Flådestyring og Enhed for Hospitalslogistik. Samlet består CEJ logistik af ca. 200 medarbejdere.
CEJ Logistik er en del af Center for Ejendomme, som er et koncerncenter i Region Hovedstaden, der siden 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri, samt regionens tværgående logistikfunktion.

Som medarbejder i Center for Ejendomme, skal du altid stræbe efter at yde den bedste service overfor vores kollegaer og kunder, samt efterleve de fire hjørneflag i CEJ

  • Mere for pengene
  • Servicekultur
  • Arbejdsglæde
  • Sammenhørighed

Center for Ejendommes består af ca. 800 dedikeret medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, med et højt fagligt miljø således, at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Vi tilbyder
En spændende stilling i en dynamisk enhed, hvor du får selvstændighed og frihed til at planlægge dit arbejde. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø, hvor du kan påvirke den daglige drift og afdelingens udvikling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos sektionschef Jasmina Melchior på e-mail: Sarah.jasmina.melchiorkwatsonfrankdiaz@brooksloweregionh.dk, telefon 21 12 25 90

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, der indkaldes løbende til samtaler.

Vi er fysisk placeret i Fabriksparken 22, 2600 Glostrup, men det nationale og EU beredskabslagrer er placeret i Brøndby, Horsens og Sakskøbing.

Ansøgningsprocedure
Ansøgning skal være os i hænde senest den 28. januar 2026. Vi indkalder til samtaler løbende så send din ansøgning hurtigst muligt.

Jobbet er placeret i Albertslund kommune, Region Hovedstaden. Se flere lager- og logistikmedarbejder jobs i Albertslund eller Region Hovedstaden.

Oprettet 14 januar og udløber 28 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jasmina Melchior +4521122590

Lignende jobs