Logopæd søges til stærkt fagligt fællesskab i PPR Egedal
Vil du være med til at gøre en reel forskel for børns sproglige og kommunikative udvikling?
Brænder du for praksisnært arbejde og for at spille de voksne omkring barnet endnu stærkere?
Hvis du kan mærke et ja – så er det dig, vi håber, der søger stillingen som Logopæd i PPR Egedal.
Hvem er vi?
I Egedal Kommune tror vi på samarbejde, korte veje og et arbejdsmiljø, hvor faglighed og fleksibilitet følges ad. Hos os er fællesskabet ikke bare en sætning i et opslag – det er måden, vi arbejder på: tværfagligt, nysgerrigt og med fokus på kvalitet.
Du bliver en del af en faggruppe på ni engagerede logopæder, der sammen arbejder målrettet for at styrke børns sproglige udvikling. Vi støtter os til evidens, bruger Hanen-tilgangen som inspiration og arbejder tæt på barnets hverdag – i dagtilbud, i skole og sammen med de voksne omkring barnet.
Derudover bliver du en del af et større PPR-fællesskab med 35 dygtige kolleger, der samarbejder tæt med både forældre, lærere, pædagoger og ledelse. Vores base er på Egedal Rådhus – få minutters gang fra Egedal Station.
Hvad får du hos os?
Et arbejdsliv med både fagligt løft og plads til dig som menneske:
- En mentorordning de første 3–5 måneder
- Mulighed for fordybelse i særlige interesseområder
- Kollegial sparring med en stærk og erfaren logopædgruppe
- Et velfungerende tværfagligt samarbejde med psykologer og praksiskonsulenter
- Fleksibilitet – inkl. mulighed for hjemmearbejde
- Et socialt og imødekommende fællesskab (frokost, fejringer og hverdagsglæde)
Dine opgaver
I jobbet vil du blandt andet:
- Rådgive og vejlede fagprofessionelle og forældre
- Arbejde praksisnært i både dagtilbud og skole
- Understøtte børn med sproglige og kommunikative udfordringer
- Deltage i PPR-møder, sparringsmøder og tværfaglige indsatser
- Bidrage aktivt til faggruppens videndeling og udvikling
Her får du korte beslutningsveje, stor indflydelse og en organisation, der prioriterer samarbejde og kvalitet.
Hvem er du?
Vi håber, at du:
- er uddannet eller studerende audiologopæd, har DP i logopædi eller er speciallærer med tale-hørebaggrund
- er fagligt nysgerrig, engageret og systemisk tænkende
- trives med både småbørn og skolebørn
- kan omsætte specialiseret viden til konkret praksis
- har lyst til at være en aktiv del af et udviklingsorienteret fællesskab
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at ringe til:
Teamleder Camilla Wegersleff Jensen – 23 11 20 28
Logopæd Katrine Taagaard – 21 13 86 94
Ansøgningsfrist:Søndag d. 24. Maj 2026 – Men, vi indkalder til samtaler løbende – så send gerne din ansøgning allerede nu.
Ved ansøgning bedes du vedhæfte:
- Uddannelsesbevis
- CV
- Eventuelle relevante bilag
Referencer indhentes, når du tilbydes stillingen.
Ved ansættelse i PPR under Skole og Dagtilbud forudsætter Egedal Kommune, at du giver samtykke til, at der indhentes straffeattest/børneattest. Ansættelsen er betinget af, at den/de indhentede attester ikke giver anledning til bemærkninger.
Jobbet er placeret i Egedal kommune, Region Hovedstaden. Se flere logopæd jobs i Egedal eller Region Hovedstaden.
Oprettet 24 marts og udløber 19 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jonna Nielsen +4572599302
Lignende jobs
Brøndby PPR udvider og søger psykolog