Lønassistent deltid til Præhospital Syd (20-25 timer)
Lønbogholder / Region Syddanmark / lønsystemer / Excel / overenskomster / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 25.000 - 35.000 kr/md
Hos Præhospital Syd søger vi en lønassistent på 20-25 t/ugentligt, der kan sikre korrekt håndtering af løn og overenskomstmæssige forhold for vores medarbejdere.
Vi søger dig, med indgående erfaring, der har et godt greb om lønsystemer og Excel, forståelse for overenskomster og flair for struktur og detaljer. Vi benytter Silkeborg Data, så kendskab til dette system er en stor fordel.
Hvem er du?
"Vi leder efter en lønassistent, som har blikket for detaljen, kan levere høj kvalitet også under skarpe deadlines og som tager ejerskab over egne opgaver. Du skal have struktur og ordenssans og være god til at samarbejde – du har dagligt dialog med medarbejdere og ledere."
Helle Normann, Chef for HR og Administration, Præhospital Syd (2/12-2025)
Som Helle beskriver ovenfor, er det primært din evne til at håndtere detaljerne og navigere i komplekse lønregler, der gør dig til en ideel kandidat. Erfaring med lønadministration – samt fortolkning af overenskomster og arbejdstidsregler - er nødvendigt. Du skal have erfaring med håndtering af løn - hvis du har erfaring inden for det offentlige, så er det en fordel.
Om stillingen
Du bliver en del af HR & Administration, hvor vi har en central rolle i den daglige drift af Præhospital Syd. I rollen som lønassistent vil du få ansvar for egne afdelinger, stationer og personalegrupper, hvor du skal sikre korrekt håndtering af overenskomster og lønregler. Du arbejder med skarpe deadlines og sikrer, at vores medarbejdere får korrekt og rettidig løn hver måned.
Et udpluk af ansvar og opgaver:
- Indberetning og lønberegning i Silkeborg Data
- Rådgivning og support til organisationens ledere og medarbejdere om løn og vilkår
- Behandling, kontrol og datavalidering af lønrelaterede opgaver
- Indhentning af refusioner ved sygdom og barsel
- Fortolkning af og sikring af korrekt brug af relevante overenskomster
- Effektivisering og udvikling af lønprocesser i samarbejde med teamet
- Afstemninger og journalisering
Hvordan er det at arbejde hos os i Præhospital Syd?
Vi sætter pris på tværgående samarbejde og løbende udvikling. Vi prioriterer et stærkt fællesskab, hvor vi “spiller hinanden gode” for at nå vores mål – også i perioder med pres op til deadlines. Vi er åbne over for nye idéer, der kan gøre vores arbejde endnu mere effektivt.
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor du:
- Arbejder med struktur, præcision og høj faglighed
- Er en del af et stærkt team, der prioriterer sammenhold og samarbejde
- Opfordres til nytænkning og procesoptimering
- Får mulighed for at udvikle dine kompetencer
Arbejdsstedet er beliggende på Lille Tornbjerg Vej 30 i Odense.
Lønforhold og ansættelse
Stillingen er på 20-25 t/ ugentligt og aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem det relevante fagforbund og Region Syddanmark. Løn fastsættes efter erfaring, kvalifikationer og uddannelsesmæssig baggrund.
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest d. 13. januar 2026.
Vi forventer at afholde:
- Første samtale d. 21. januar
- Anden samtale d. 23. januar
Tiltrædelse ønskes senest pr. 1. marts 2026.
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte:
Lønkonsulent, Birgitte Haaber
E-mail: birgitte.haaber@rsyd.dk
Mobil: 99440123
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Jobbet er i Region Syddanmark i Odense kommune, se flere Lønbogholder jobs i Odense eller Region Syddanmark
Oprettet 3 december, opdateret 16 december og udløber 13 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Birgitte Haaber dpetersonBirgitte.Haaberjohnsonchristopher@stephenslopezrsyd.dk +4599440123