Løsningsarkitekt til Lægemiddelstyrelsen

Lægemiddelstyrelsen logoIT-Arkitekt · København ·

Kan du udfordre leverandører – og sikre, at deres løsninger faktisk hænger sammen i en kompleks virkelighed, og vil du være med til at understøtte Danmarks adgang til lægemidler og medicinsk udstyr – også i krisetider?

I Lægemiddelstyrelsens IT & Digitalisering søger vi dig, der vil være med til at vedligeholde og udvikle på en it-portefølje, der spænder lige fra tungere Legacy til Power Apps og AI-løsninger.

En central rolle i en digital transformation

Vi leder efter en profil til vores arkitekturteam, som kan arbejde med udvikling og løsninger i spændet mellem forretning, teknologi og leverandører. Hos os bygger vi ikke selv systemer, men vi stiller høje krav til dem, vi køber. Derfor har vi brug for dig, der kan gennemskue løsningerne sammen med vores projektledere og dermed sikre bæredygtige løsninger, som passer ind i en samlet retning for både Danmark i Norden og i EU.

Vi står samtidig over for en større digital transformation af vores systemportefølje – særligt med fokus på legacy-applikationer, teknisk gæld og ældre teknologier.

Hos os får du:

  • En central rolle i en kompleks og forretningskritisk IT-portefølje
  • Mulighed for at præge en større transformation – særligt ift. Legacy
  • Indflydelse på, hvordan vi arbejder med arkitektur og leverandører fremadrettet
  • Et stærkt fagligt miljø med høj grad af sparring

Lyder det som noget for dig? Så læs mere herunder om, hvilke kompetencer vi forestiller os, at vores nye kollega har.

For at lykkes som Løsningsarkitekt i Lægemiddelstyrelsen bør du have:

  • Solid erfaring med løsnings- og integrationsarkitektur fra en teknisk vinkel.
  • Solid erfaring med design af services og integrationer.
  • Erfaring med middleware- og infrastrukturarkitektur.
  • Erfaring med at dokumentere løsnings- og integrationsarkitektur.
  • Erfaring med at kommunikere tekniske koncepter til leverandører og kollegaer.
    med varierende grad af teknisk forståelse.
  • Erfaring som rådgivende og udførende løsningsarkitekt i projekter
  • Vant til at dokumentere dit arbejde omhyggeligt og skabe overblik for andre
  • En uddannelse som datalog, ingeniør eller lignende – eller tilsvarende erfaring
  • Nemt ved at formulere dig ubesværet på både dansk og engelsk
  • Være en holdspiller

Listen er ikke udtømmende, ligesom vi heller ikke forventer, du som ansøger vil kunne imødekomme alle punkter på vores ønskeliste ovenfor. Det er derfor, du har arkitektkolleger, så I sammen kan komme i mål og levere de gode – både store og små løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at:

  • Sikre at Lægemiddelstyrelsens løsninger tager højde for eksisterende arkitektur og den strategiske retning.
  • Identificere, formulere og evaluere krav til løsninger.
  • Sikre at løsninger og infrastruktur er sammenhængende og konsistent.
  • Bidrage til forretningsanalyser i et software- og teknologiperspektiv
  • Medvirke til at udarbejde og kvalificere løsningsarkitektur og løsningsdesign.
  • Bidrage til udvikling af den tekniske arkitektur samt udarbejdelse af målarkitekturer.
  • Sikre overblik over arkitekturkomponenternes snitflader og afhængigheder ved at dokumentere og modellere løsningsarkitektur i Lægemiddelstyrelsens EA-værktøj.
  • Godkende teknisk dokumentation fra leverandører.
  • Bidrage til optimering og bæredygtig videreudvikling af vores systemlandskab som en fleksibel og skalerbar platform

Din erfaring kan være opnået i mange brancher, men det vigtigste er, at du har erfaring med udvikling og transformation af forretningskritiske løsninger, store datamængder og komplekse systemlandskaber.

Vi tilbyder

En unik stilling med et stort ansvar, alsidige interessentopgaver og et spændende samarbejde på tværs af huset. Du får en vigtig rolle på en arbejdsplads i rivende udvikling sammen med dygtige kolleger, hvor der er god plads til at videreudvikle dine personlige og faglige kompetencer.

Du bliver en del af Lægemiddelstyrelsens IT-enhed, som består af knap 30 ansatte, hvor vi med høj faglighed, godt sammenhold og god humor skaber fælles løsninger. Vi har en enhedschef og to sektionsledere (Drift & Vedligehold samt Udvikling). I udviklingssektionen har vi vores arkitektteam som aktuelt mangler dig som kollega. Området er under opprioritering, og du vil derfor kunne være med til at præge hvordan vi arbejder med og prioriterer den digitale transformation af Lægemiddelstyrelsen.

Vi lægger stor vægt på at vi sammen skaber en hverdag, hvor vi har det sjovt, spiller hinanden gode, løfter i flok mens vi samtidig kommer i mål med vores leverancer.

Din hverdag hos os

Vi holder til i gode rammer på Axel Heides Gade 1 ved Islands Brygge i København. Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra 8-16 i hverdage, men med fleksibilitet. Vi har egen kantine, en varm kælder til din cykel, metro og S-tog lige i nærheden og mulighed for parkering mod en mindre årlig egenbetaling.

For Lægemiddelstyrelsen er medarbejderne vigtige, og arbejdsmiljøet er dokumenteret godt. Når du starter har vi et ambitiøst on-boarding forløb, som giver dig indføring i, hvordan vi som styrelse fungerer både indadtil og udadtil. Det betyder også, at du i forløbet får skabt et netværk på tværs af hele organisationen, fordi du vil følge undervisning og program med dem, du er ansat samtidigt med.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten eller anden gældende overenskomst, afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Det er også en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde godkendelsen under ansættelsen.

Kontakt os gerne
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, kan du ringe til Sektionsleder for Udvikling, Johanna Brun, på telefon 5124 7755. Du kan læse mere om os på www.laegemiddelstyrelsen.dk

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning og CV.

Frist for ansøgning er den 14. maj 2026 med forventning om ansættelse pr. 1. august 2026.

Vi forventer at holde første samtaler i uge 19-22 og anden samtaler i uge 21-24. Der kan indgå relevante tests for at understøtte det samlede beslutningsgrundlag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere it-arkitekt jobs i København eller Region Hovedstaden.

Oprettet 14 april og udløber 14 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Johanna Brun salazarkatherinejobrdominique49@bartletttran-hilldkma.dk +4524462015

Lignende jobs