Machine Learning Operations Engineer til Forsvarets Digitale Backbone

IT-Ingeniør / Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser / IT / Remote / machine learning / AI / cybersikkerhed / Fuldtid / Fuldtid / Fjernarbejde / Estimeret lønniveau ca. 55.000 - 75.000 kr/md

Motiveres du af teamwork og udfordrende IT-projekter i miljøer med høj grad af isolation og høje krav til compliance, sikkerhed og dokumentation? Så har du chancen for at få en central rolle i et greenfield IT-miljø, der er unikt i størrelse, opgave og karakteristika.

Om os

Det koncernfælles program for Digital og Operativ Transformation (DOT) blev etableret medio 2025 og skal bygge fundamentet for fremtidens datacentriske forsvar. DOT har ansvar for de digitale aspekter i tæt samarbejde med andre myndigheder, der har ansvar for de operative facetter.

I den kommende tid bygger vi en ny Digital Backbone og derefter fokuserer vi på implementering af applikationer og services. Programmet har også ansvar for arkitektur, datamodel, data governance, cybersikkerhed, sourcing og leverandørstyring samt samarbejde med industri og akademia. Alt sammen i koordination med militært-operative myndigheder i ind- og udland.

Om stillingen

Vi søger erfarne og fagligt forankrede holdspillere til centrale stillinger ved AI Design og Engineering sektionen.

Sektionen skal designe og implementere en standardiseret, sikker AI platform til datahåndtering, modeludvikling og optimering, samt initial drift til understøttelse af den skalerbare Digital Backbone.

Sektionen er en del af Digital Backbone afdelingen, der skal sikre en helhedsorienteret styring, udvikling og standardisering af den samlede Digitale Backbone (DBB), herunder tekniske designprincipper, teknologivalg, management, initialdrift, AI integration og systemarkitektur, så DBB er skalerbar og interoperabel i nationale sammenhænge og i regi af NATO.

Dine primære opgaver vil være:

  • Bidrage til at udvikle pipeline-løsninger og implementere modeller i produktion.
  • Bidrage til at designe ML lifecycle (design, udvikling produktionssætning, monitorering og vedligeholdelse).
  • Bidrage til at gøre modeller klar til drift (API’er, pipelines, automatisering).
  • Bidrage til at designe og monitorer AI agenter, samt udvikle, deployere og håndtere virtuelle agenter.
  • Bidrage til at automatisere deployment og overvågning samt håndtere model-drift og retraining.
  • Bidrage til at sikre høj kode kvalitet og best practice af AI udvikling.
  • Bidrage til front-end udvikling med fx Next.js, Streamlit, eller Gradio.
  • Bidrage til test af produkter såsom A/B testing.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En unik mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi i krydsfeltet mellem det militærteknologiske og det militæroperative område.
  • En hverdag, hvor der er nye aspekter og opgaver med en bred berøringsflade internt og eksternt.
  • En moderne it-arbejdsplads med en proaktiv automatiseret tilgang til den samlede it-drift og overvågning.
  • Et fagligt fællesskab som er domineret af dyb indsigt i feltet mellem operationer og digitalisering.
  • Mulighed for en balanceret arbejdsuge fra hjemmet og med fysisk tilstedeværelse på vores lokationer.
  • Mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling.

Om dig

Du har en relevant IT-uddannelse og en solid IT-erhvervserfaring, idet vi vægter faglighed, nysgerrighed og erfaring højere end formelle papirer. Er du den rette profil, tilbyder vi den nødvendige oplæring og adgang til de rette værktøjer, så du kan løse opgaverne.

Vi forestiller os, at du har erfaring med:

  • Tilsvarende opgaver i en vis skala fra den offentlige eller private sektor – evt. internationalt.
  • Foundational ML koncepter (embeddings, transfer learning)
  • Best-practices indenfor MLOps og LLMOps.
  • Deployering, monitorering og skalering af udviklet ML modeller (fx gennem RESTful services eller FastAPI).
  • CI/CD og versionstyring af ML modeller.
  • Opbygning og drift af en sikker, skalerbar og robust ML livscyklus.
  • Retreival-Augmented Generation (RAG), XGBoost og andre GBM Frameworks
  • Containerteknologier (Docker, Kubernetes) og platform services (CaaS/PaaS).
  • Hybrid- og multicloud-miljøer.
  • Python programmering (HuggingFace, Tensorflow, StreamLite), LLM SDKs og infrastructure-as-code værktøj (fx Terraform, Helm).

Vi vægter derudover:

  • At du er en løsningsorienteret Team-Player.
  • At du har gode kommunikationsevner i skrift og tale.
  • At du er selvstændig, ansvarsbevidst og resultatorienteret.
  • At du er nysgerrig og proaktiv og motiveret af at forbedre drift og processer.
  • At du kan tænke ud af boksen, men også sikrer, at løsningerne er dokumenterede, stabile og skalerbare.
  • At du trives i et miljø, hvor teknologi, sikkerhed og drift mødes.
  • At du trives i en omskiftelig hverdag med mange forskellige opgaver.
  • At du motiveres af at arbejde i specialistteams og af at arbejde med netværk, sikkerhed og automatisering.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op for både militær og civil ansættelse.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested, vil som udgangspunkt være i Karup, Aalborg eller København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Tandrup på telefon 7281 5731 / 2120 0775.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716. Bemærk, træffes ikke fra den 22. december 2025 til og med 2. januar 2026.

Ansøgningsfristen er søndag d. 11. januar 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart derefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Vi ser frem til at høre fra dig!

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FMI

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Jobbet er i Region Hovedstaden i Ballerup kommune, se flere IT-Ingeniør jobs i Ballerup eller Region Hovedstaden

Oprettet 17 december og udløber 11 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mia Nordbeck Carlsson jsmithumiranda00515423@milross-kellywilson.dk +4532665716

Lignende jobs