Handicaphjælper søges til BPA-ordning på Frederiksberg

Handicaphjælper / pleje / sundhedsfaglig / bpa-ordning / handicaphjælp

OMRÅDE: 2000 Frederiksberg

LIDT OM MIG:Jeg er en mand på 57 år der bor i lejlighed på Frederiksberg. Jeg har et åbent og lyst sind, der lægger vægt på samarbejde og gensidig respekt. Jeg har Sclerose og sidder i el-kørestol og skal have hjælp til de daglige og praktiske gøremål i min hverdag.

Du må gerne have erfaring med hjælperjobbet generelt men det er dog ikke en forudsætning for at ansøge stillingen.

JOBBESKRIVELSE:Stillingen er en fastansættelse med et gennemsnitligt timetal på ca. 27 timer pr. uge. Vagterne er af enten 9 eller 18 timers varighed og ligger i tidsrummet mellem kl. 07.00 og 01.00.
Du bliver en del af et team bestående af tre faste medarbejdere, hvor samarbejde og fleksibilitet vægtes højt. Arbejdet omfatter vagter på både hverdage, weekender, i ferieperioder samt på helligdage.

Oplæring vil finde sted i borgerens hjem, så du bliver godt klædt på til opgaverne.

Det forventer jeg af dig:

  • At du kan klare almindelige huslige opgaver, gøre rent, vasketøj mm.
  • At du kan handle ind for mig, hjælpe mig i køkkenet og lave mad.
  • At du kan hjælpe mig i bad, personlig pleje, samt forflytning.
  • At du er initiativrig og er et positivt menneske.
  • At du besidder menneskelig forståelse.
  • At du kan give og modtage konstruktiv kritik.

– At du er motiveret, stabil, fleksibel og kan træde til ved sygdom/ferie.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Ikke ryger
  • Selvstændig
  • Sundhedsfaglig eller plejemæssig erfaring
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Jævnaldrende hjælper

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 03.11.2025
  • Deltid: 27 t./u.
  • Sidste frist for ansøgning: 02.11.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: kellyporterbeckerdavid201173brocktammy@stark.dkhandicapformidlingen.dkmartin.dkwall.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Dea Hornbøl Andersen på mail: brandon72deanatalieglennvanessathompson@black-fox.dkmorales.dkhandicapformidlingen.dk eller på telefon: 71968405 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201173

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Lignende jobs

Se flere Handicaphjælper jobs i Frederiksberg eller hele Region Hovedstaden