Medarbejder søges til Køge kommunes opsøgende team i Socialafdelingen

Køge Kommune logoSocialpædagog · Køge ·
Køge Kommune / psykisk sygdom / socialt udsatte / misbrug / Fuldtid / Fuldtid

Brænder du for at arbejde med borgere med psykisk sygdom og særligt socialt udsatte? Kan du møde alle borgere med respekt og anerkendelse, også selvom det ser meget håbløst ud? Så har vi en stilling i Køge Kommune til besættelse den 1. maj 2026.

Din opgave vil være som Støtte-kontaktperson (SKP) jævnfør serviceloven § 99.

SKP-hovedopgaven er, ved opsøgende arbejde, at opbygge og skabe kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og hjemløse borgere, som ikke selv magter at kontakte de allerede etablerede tilbud.

Du vil være en del af et team på 4 medarbejdere, der fysisk er placeret på Køge Rådhus – tæt på myndighed i Socialafdelingen. Som udgangspunkt kører du alene ud på opgaverne, men der er altid mulighed for at være 2 på en opgave samt tæt sparring med dine kollegaer. Du må forvente at møde borger med udadreagerende adfærd og modstand på at modtage hjælp og støtte.

Vi søger derfor efter en kollega, der kan arbejde selvstændigt, struktureret og træffe hurtige beslutninger under pres.

Opgaverne i det udekørende team er alsidige. Det kan være lige fra akutte problemstillinger, der kræver handling her og nu til længerevarende forløb i samarbejde med borgeren.

Vi oplever et stigende antal af henvendelser ift. ældre borgere, der ikke har nogen pårørende og derfor har brug for hjælp og støtte til håndtering af post, økonomi og flytninger m.m.

I teamet håndterer vi også sager, hvor der er vold i nære relationer – herunder borgere der skal etableres i egen bolig efter ophold på krisecenter/forsorgshjem.

Der vil bl.a være administrativt arbejde i form af ansøgninger om diverse ydelser og tilskud, visiteret støtte samt boligansøgninger. Vi leder efter en medarbejder, der er god til skabe kontakt og tillid samt bygge bro til omverdenen, fx de kommunale myndigheder, væresteder, behandlingssystemet, sundhedsvæsenet etc.

Vi leder efter en kollega der:

  • Har erfaring med - og interesse for at skabe kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og hjemløse borgere, som ikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud
  • Gerne erfaring med opsøgende arbejde
  • Gerne erfaring og interesse i at arbejde med den ældre målgruppe
  • Har gennemslagskraft og robusthed – både fagligt og personligt
  • Er en god teamplayer og bidrager med faglig sparring
  • Er god til at prioritere og planlægge arbejdsopgaver og tid
  • Arbejder med en konstruktiv, anerkendende og ressourceorienteret tilgang
  • Har fokus på det gode samarbejde og de løsninger der opstår i tværfagligheden
  • Vi forestiller os at du er uddannet socialpædagog, socialrådgiver, sundhedsfaglig eller lignende
  • Kørekort B – der er bil til rådighed

Hvad tilbyder vi?

  • Udfordrende og spændende arbejdsopgaver
  • En stor kontaktflade til både interne - og eksterne samarbejdspartnere
  • Introduktionsforløb med kontakt til dine kollegaer og samarbejdspartnere
  • Muligheder for både faglig - og personlig udvikling
  • Et team der passer på hinanden og har let til grin
  • Et team der prioriterer sparring og refleksion højt og har teammøde fast en gang ugentligt

Stillingen er placeret i Velfærdsforvaltningens Socialafdelingen, som består af 24 kollegaer herunder sagsbehandlere, konsulenter og administrative medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn ifølge gældende overenskomst.

Ansættelsen er 37 timer med flextid.

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Gitte Barlach på mail: gitte.barlach@koege.dk mobil 20464158 eller udekørende medarbejder Kenneth Knudsen på mail: kenneth.knudsen@koege.dk mobil: 30665753.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. marts 2026.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Jobbet er placeret i Køge kommune, Region Sjælland. Se flere socialpædagog jobs i Køge eller Region Sjælland.

Oprettet 13 februar og udløber 19 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Gitte Barlach thorntonjosescott13gitte.barlach@campbellwang-carlsondiazkoege.dk +4520464158