Mediegrafiker-elev søges til Herningsholm Erhvervsskole

Grafikerelev / Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier S/I / Kreativ / grafisk design / kommunikation / sociale medier / Fuldtid / Vikar / Fuldtid / Elev

Mediegrafiker-elev til Herningsholm
Vil du være med til at fortælle historien om en af landets mest dynamiske erhvervsskoler?
Herningsholm søger en mediegrafiker-elev, der brænder for at arbejde kreativt i hjertet af en moderne uddannelsesinstitution, hvor hverdagen summer af unge mennesker, faglighed, liv og læring.

Hvem er du?
Du er kreativ, nysgerrig og klar til at lære — både om grafisk design og om livet på en stor skole.
Du har lyst til at arbejde med visuel formidling, der taler til både elever, medarbejdere, virksomheder og samarbejdspartnere. 
Du synes, det er spændende at være en del af en kommunikationsafdeling, der løser mange forskellige typer opgaver.

Hvad kan vi tilbyde?
Hos Herningsholm bliver du en del af et fagligt stærkt team, der arbejder med:

•    Visuel identitet
•    Kampagner og rekrutteringsmateriale
•    Sociale medier og digital kommunikation
•    Event- og uddannelsesformidling
•    … og meget, meget mere!

Du får praktisk erfaring med grafisk produktion i en organisation, hvor dit arbejde faktisk bliver set og brugt — hver dag, både på og uden for skolen.

Typiske opgaver:
•    Udarbejdelse af grafiske layouts til print og digitalt
•    Produktion af SoMe-indhold og kampagnemateriale
•    Foto- og grafisk efterbehandling
•    Klargøring til tryk
•    Bidrag til visuelle projekter på tværs af uddannelser og afdelinger

En elevplads med mening
Som elev hos os er du med til at skabe kommunikation, der gør en reel forskel for skolens elever og for de unge, der står over for at vælge uddannelse. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor læring og udvikling er en naturlig del af hverdagen — også for dig.

Er du vores næste elev?
Lyder det fedt? Så send din ansøgning og evt. portfolio. Fortæl os gerne lidt om, hvorfor du har lyst til at blive mediegrafiker og arbejde i en kommunikationsafdeling på en uddannelsesinstitution, og hvad du drømmer om at lære. 
Der er ansøgningsfrist er den 2. januar 2026 kl. 09.00. 
Ansættelse den 19. januar med forventet opstart på mediegrafikeruddannelsens GF2.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte kommunikationschef Lars Haslev på mail taylordavidlahaandrew88@herningsholmmillersharp-garcia.dk el.  tlf. 2542 4850.

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Vi er en moderne og veldrevet uddannelsesinstitution med ca. 2.400 årselever og ca. 440 ansatte med adresser i Herning og Ikast. Vi tilbyder en bred vifte af forskellige tekniske, merkantile og landbrugsrettede erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser EUX, HHX og HTX, 10. klasse samt kursusforløb. 
Som klimaerhvervsskole går vi forrest i den grønne omstilling af de erhvervsrettede uddannelser gennem udvikling, samarbejde og videndeling på tværs af skoler og brancher.
Vi er en arbejdsplads, der værdsætter mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Læs mere om Herningsholms værdier og vores sexismepolitik på vores hjemmeside her: https://www.herningsholm.dk/sexismepolitik

Jobbet er i Region Midtjylland i Herning kommune, se flere Grafikerelev jobs i Herning eller Region Midtjylland

Oprettet 12 december og udløber 2 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Heidi Elmelund Bentzen ashleymoralesjyounghbe@holder-barajasgarrett-johnsonherningsholmfoley-olsen.dk +4572134500

Lignende jobs