Meteorologer søges til DMI i Karup
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) søger lige nu meteorologer til Flyvestation Karup til støtte for Forsvaret og særligt Flyvevåbnet. Vil du være med til, at udarbejde meteorologisk information til støtte for Forsvaret i hele Rigsfællesskabet og vil du grundlæggende gøre en forskel der sikrer, at Flyvevåbnet kan gennemføre operationer? Er du samtidig god til, at videreformidle viden og resultater, så læs her!
På DMI betjener vi samfundet med meteorologisk viden og data inden for Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum. Du vil derfor som meteorolog komme til, at analysere øjeblikkelige vejrsituation, både lokalt og regionalt og udsende vejrudsigter og varsler om farligt vejr til samfundet, baseret på en stor mængde observationer og målinger om vind, sigtbarhed, skyer, lufttryk, luftfugtighed, temperatur, nedbør m.v.
Om jobbet Som meteorolog overvåger man vejret og havet døgnet rundt og året rundt, så skiftende arbejdstider er en del af jobbet. Til gengæld er arbejdet både selvstændigt, afvekslende, udfordrende og kreativt med højt til loftet og plads til den enkelte. For at lykkes godt i jobbet er det en forudsætning at være serviceminded og at have gode kommunikations- og formidlingsevner, da det er meteorologens fornemmeste job at formidle resultaterne videre til piloter, operationscentre, myndigheder og borgere.
Ansættelsen indebærer ca. 7 måneders uddannelse i teoretiske og praktiske emner. Efter endt uddannelse vil du få en grundig sidemandsoplæring før du få selvstændige vagter og bliver en del af vagtholdet.
Arbejdsområdet efter færdiguddannelsen vil hovedsageligt være:
- Udarbejdelse af informationer til Forsvaret vedr. meteorologiske og oceanografiske forhold
- Vejrudsigter til forsvaret
- Briefing og rådgivning af Forsvarets enheder, specielt Flyvevåbnet
- Briefing og rådgivning af Forsvarets enheder i forbindelse med Search and Rescue operationer
- Samarbejde og koordination med afdelingens øvrige enheder
- Løbende faglige og andre dialoger med DMI´s IT og forskere, der støtter med data, systemer og modeller i et meget internationalt samarbejde.
Arbejdet foregår på et eller flere af DMI's tjenestesteder i Karup og lejlighedsvis på flyvestation Skrydstrup f.eks. i forbindelse med natflyvninger eller lignende.
Som meteorolog vil der også være perioder, hvor man vil blive udstationeret til DMI's vejrtjeneste i Nuuk i Grønland. Du skal derfor forvente en udstationering inden for de første tre til fire år, som du selv er med til at planlægge. Varighederne af udstationeringerne varierer og der er mulighed for at tage familien med et år til Nuuk.
Der er også være mulighed for, at tegne en kontrakt med forsvaret (reservekontrakt) som kampmeteorolog og derigennem bidrage i internationale missoner, når forsvaret udsender enheder der har behov for meteorologisk støtte.
Det er en forudsætning for at kunne bestride jobbet, at du kan sikkerhedsgodkendes af forsvaret samt at du som har et gyldigt B-kørekort.
DMI søger aktuelt også meteorologer til DMI’s vejrtjeneste i København. Stillingsopslaget til meteorologholdet kan findes her: Meteorologer søges til DMI’s vejrtjeneste i København
Om dig For at komme i betragtning skal du pr. 1. juli 2026 have opnået, som minimum, en B.Sc. grad inden for naturvidenskab. Der vil blive lagt stor vægt på, i hvilket omfang ansøgere har gennemført specialiseringskurser på universitetsniveau i geofysik og meteorologi, jo flere jo bedre, eller har opnået tilsvarende kvalifikationer på anden måde.
Om din kommende enhed og afdeling Arbejdet foregår i DMI´s enhed for Militære Varsler og Vejrudsigter med ca. 25 kolleger, der er en del af Afdelingen for Vejr og Varsler, der tillige omfatter enheden Civile Varsler og Vejrudsigter og DMI´s Arktiske Vejr- og Istjeneste, hvoraf vejrdelen ligger i Nuuk i Grønland. I alt er afdelingen ca. 85 kolleger.
Uddannelsesforløbet De udvalgte kandidater skal gennemgå et uddannelsesforløb på ca. 7 måneder, hvoraf undervisningen omfatter meteorologi rettet mod praktiske meteorologopgaver. Uddannelsen vil blive afsluttet med en bedømmelse af den enkelte og den fortsatte ansættelse vil være afhængig af et positivt resultat.
Undervisning foregår i København sammen med andre nyansatte meteorologer og du vil derfor blive udstationeret til København i uddannelsesperioden.
Efter endt uddannelse vil du få en grundig sidemandsoplæring før du får selvstændige vagter. Oplæringen vil finde sted i Karup og evt. efter særlig aftale i Skrydstrup.
Om DMI DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver, som skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, vejrudsigter og services sikrer liv og infrastruktur og skaber grundlag for planlægning i et klima under forandring. Som myndighed inden for vejr, klima og hav varetager DMI den meteorologiske betjening af Forsvaret, Beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i Danmark og Grønland. DMI er en af de ældste statslige institutioner i Danmark og kunne i 2022 fejre 150-års jubilæum.
Vi er ca. 350 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder i Sankt Kjelds Gård på Østerbro, hvor indretningen giver anledning til en aktivitetsbaseret arbejdsform.
På dmi.dk kan du møde nogle medarbejdere fra DMI, som kan give indblik i, hvordan det er at arbejde hos os.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst med CO10 og organisationsaftale for visse bachelorer ved DMI. Såfremt ansættelsen er betinget af, at du skal sikkerhedsgodkendes, skal du kunne opretholde godkendelsen under hele ansættelsen. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes samt at du som har et gyldigt B-kørekort ved tiltrædelsen.
Stillingen er med tiltrædelse senest fredag d. 1. september 2026 på Flyvestation Karup.
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Enhedsleder Kristian Thestrup, telefon 20 37 60 05 eller krt@dmi.dk med emnet ”Spørgsmål til Stilling”
Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV og eksamensbeviser, så vi har det senest torsdag d. 21. maj 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 22 og 23. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. Invitation til samtale vil ske via mail.
For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen"
Stillingen er til besættelse fra d. 1. september 2026.
Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland.
Oprettet 13 april og udløber 21 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kristian Thestrup newmankrystalvaleriemillerkrt@petersdmiwatkins.dk +4520376005
Lignende jobs
Civil Flymekaniker lærling til Flyværksted ved Forsvarets Vedligeholdelses-tjene
Sagsbehandler søges til Forsvarskommandoens Strukturelement ved Økonomi-og Drift
Sagsbehandler med ansvar for SAP rollestyring i Forsvaret
Læringsvejleder søges til Thorning Skole
Lægesekretær søges hos Lægerne i Thorning