Metodestærk økonom søges til analyseenheden i DST

Fuldmægtig / Danmarks Statistik / økonometri / registerdata / R / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 40.000 - 55.000 kr/md

Vil du være med til at kvalificere samfundsdebatten gennem objektive analyser baseret på landets stærkeste datagrundlag og samtidig formidle resultaterne med en skarp pen og et ”killer chart”? Så er du måske vores nye kollega.

I Danmarks Statistiks Analyseenhed søger vi en ny kollega, der kan være med til at udarbejde analyser af centrale samfundsforhold på baggrund af Danmarks Statistiks data i tæt samarbejde med specialister fra Danmarks Statistiks statistikkontorer samt med eksperter inden for statistisk metode og kommunikation.

Vi offentliggør vores analyser i en særskilt publikationsserie under navnet DST Analyse (www.dst.dk/analyser). Emnerne spænder vidt. Vi har fx udgivet analyser om fædres barselsorlov, brug af vægttabsmedicin og husstandes elforbrug.

Ansvarsområde og kvalifikationer

Analysesektionen vigtigste opgave er at sikre produktion og udgivelse af Danmarks Statistiks analyser samt at sikre analysernes høje kvalitet. Sektionen arbejder med alle dele af analyseproduktionen fra idé, over afgrænsninger og metodiske valg, til databearbejdning og formidling i tekst og figurer.

Vi er en lille sektion med forskellige fagligheder, hvor vi arbejder tæt sammen og bidrager med det, som vi hver især er særligt dygtige til. Vi modtager dybdegående konstruktiv feedback fra hinanden, eksperter fra statistikkontorerne og fra Danmarks Statistiks ledelse.

Vi søger en kandidat, som kan supplere det nuværende analyseteams fagligheder. Vi vil især lægge vægt på følgende kvaliteter:

  • Du har en relevant kandidatuddannelse. Vi søger en cand.polit., cand.oecon. eller tilsvarende
  • Du har erfaring med at håndtere, samkøre og analysere data fra fx Danmarks Statistiks registre. Kompetencer inden for økonometri er en fordel.
  • Du har erfaring med - eller mod på at lære - at udtrække, analysere og visualisere registerdata vha. R og afrapportere vha. RMarkdown/Quarto. Erfaring med Python, SAS, SQL el.l. er også relevant.
  • Du har erfaring med eller mod på at formidle analyseresultater til et bredt publikum og at forholde dig til forskellige målgruppers behov og forudsætninger.
  • Du har god organisationsforståelse og evner at drive processer fremad - processer, der gerne involverer medarbejdere og ledere fra forskellige dele af organisationen.
  • Du har forståelse Danmarks Statistiks særlige rolle som objektiv leverandør af fakta og et godt overblik over samfundsdebatten, hvilket gør dig i stand til at identificere og vurdere analyseideer og –vinkler.

Løn og ansættelse

Ansættelsen finder som udgangspunkt sted efter den gældende overenskomst for akademikere indgået mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer. Afhængig af dine kvalifikationer ansættes du som fuldmægtig eller specialkonsulent.

Der kan evt. forhandles kvalifikationstillæg til stillingen.

Ansættelsen vil være på fuld tid og med ansættelse snarest muligt.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Tibert Stoltze på tlf. 26 74 35 83 eller e-mail psl@dst.dk eller sektionsleder Magnus Nørtoft på tlf. 42 46 19 45 eller e-mail mnt@dst.dk.

Send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.

Ansøgningsfristen er torsdag den 8. januar 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 3 og 4.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kort om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 570 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder.

Læs mere og se vores film om Danmarks Statistik her

Jobbet er i Region Hovedstaden i København kommune, se flere Fuldmægtig jobs i København eller Region Hovedstaden

Oprettet 16 december og udløber 8 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Peter Tibert Stoltze tlopezpslkenneth71@dstcase-robertswilsongoodwin-lopez.dk +4526743583

Lignende jobs