MidtTransport søger flådekoordinator til nyt kørselskontor i Viborg

Region Midtjylland logoKørselsleder · Viborg ·

Flådestyring | Drift | Disponering. Er du typen, der lægger mærke til dækmønsteret på en forbikørende varebil og samtidig kan regne på totaløkonomi uden at svede? Så har vi en stol med dit navn på.

Vi opretter et nyt kørselskontor og mangler en skarp profil med solid erfaring inden for flådestyring og biløkonomi, der kan være med til at sikre overblik og retning i vores drift.

Om os

  • MidtTransport sørger for, at sundhedsvæsenet hænger sammen i praksis.
  • Vi transporterer alt fra blodprøver til medicin – hver dag, året rundt.
  • Vi er et stærkt hold med højt tempo, godt sammenhold og en kultur, hvor tingene bliver gjort ordentligt.

Midttransport er en del afServicecentret, som varetager mange af servicefunktionerne på hospitalet, herunder rengøring, vareforsyning, køkken og kantine, information, teknisk afsnit, transportopgaver på tværs i regionen samt fællessekretariat. Afsnitslederne i de forskellige serviceområder varetager selvstændigt den daglige ledelse af deres funktionsområde. Der er ansat ca. 600 medarbejdere i Servicecentret.

Det du skal lave

Du bliver en nøglespiller i den daglige drift med ansvar for overblik, styring og koordinering

  • Styre og koordinere indkøb og udskiftning af egne biler i samarbejde med AMR, teamledere og bilkoordinatorer
  • Overvåge og administrere regionens samlede bilflåde på ca. 390 biler
  • Sikre overblik over flådens økonomi, anvendelse og udvikling
  • Samarbejde med kvalitetskoordinator om GPS, data og optimering
  • Understøtte disponering og drift i tæt samarbejde med teamet
  • Varetage administrative opgaver i tilknytning til driften, herunder opfølgning, dokumentation og referater

Du ejer ikke værkstedet – men du ejer overblikket.

Hvem er du?

  • Dokumenteret erfaring med flådestyring, disponering eller tilsvarende driftsfunktion er en forudsætning
  • Erfaring fra bil-, transport- eller leasingbranchen
  • Skarp på Excel og vant til at arbejde med data og økonomi
  • Har styr på kontrakter, omkostninger og totaløkonomi
  • Arbejder struktureret og bevarer overblik i komplekse opgaver
  • Kan tage ansvar og træffe beslutninger på et oplyst grundlag
  • Du forstår biler, deres drift og deres økonomi – og du kan omsætte den forståelse til konkrete beslutninger.

Vi forventer, at du

  • Formår at skabe struktur og holde retning, selv når forudsætningerne ændrer sig
  • Prioriterer selvstændigt og arbejder systematisk
  • Kommunikerer klart – også når budskabet ikke er det letteste
  • Har drive og vilje til at finde de rigtige løsninger
  • Opdager fejl og uhensigtsmæssigheder, før de udvikler sig

Hvad får du?

  • En rolle med reelt ansvar for overblik og styring af flåden
  • Indflydelse på indkøb, drift og udvikling
  • En hverdag hvor dine beslutninger kan mærkes
  • Et team der spiller hinanden gode og siger tingene som de er

Arbejdstid: inden for kl. 08.00–17.00 (i samarbejde med teamet)

Dit primære arbejdssted vil være i Viborg, lejlighedsvis vores kontor i Århus. Ansættelsen er fra 1. juni eller snarest mulig. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afsnitsleder Jon Arild Winther-Clausen på telefonnummer 78 44 20 90 eller Servicechef Bruno Nielsen på telefonnummer 78 44 20 20

Din ansøgning og CV indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest onsdag den 28. april 2026.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted fredag den 5. maj 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Jobbet er placeret i Viborg kommune, Region Midtjylland. Se flere kørselsleder jobs i Viborg eller Region Midtjylland.

Oprettet 14 april og udløber 28 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Jon Arild Winther - Clausen +4578442090

Lignende jobs