Miljøtekniker/laborant til laboratorie, drift og optimering af renseanlæg
TEAMORIENTERET – ANSVARSBEVIDST – NYSGERRIG - ENGAGERET
Brænder du for at arbejde med miljøet gennem drift og optimering af vores renseanlæg?
Er du nysgerrig på processerne i renseanlægget og fejlfinding på tekniske anlæg, og motiveres du af, at få dem til at fungere endnu bedre? Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en dygtig miljøtekniker eller laborant til ”Spildevand Rens”, hvor du vil indgå i et erfarent team med 19 engagerede kollegaer.
Vi varetager daglig drift, vedligeholdelse og optimering af 6 renseanlæg, og ca. 240 pumpestationer beliggende i Odder og Horsens kommune.
Om jobbet:
Dine primære opgaver bliver, i tæt samarbejde med vores nuværende laborant, at stå for driften af vores spildevandslaboratorie i Horsens, herunder:
- Udføre daglige driftsanalyser på vores renseanlæg
- Proceskontrol og optimering af vores 6 renseanlæg i tæt kontakt med vores Procesafdeling
- Kontrol og justering af måleudstyr og onlinemålere
- Varetage kontakt til eksternt laboratorie vedr. prøvetagningsplan, egenkontrol, rammeaftale mm.
- Opfølgning og indberetning af Spildevandafgift, PULS, Afløbskontrol, Miljøtilsyn/tilladelser mm.
- Rundvisninger for skoleklasser på renseanlæg
- Planlægning og opfølgning på drikkevandsanalyser fra vores 4 vandværker
- Projektdeltagelse ved nyanlæg og renoveringsopgaver
- Løse ad hoc opgaver på renseanlæg og i laboratorie
Krav
- Du kan formulere dig på dansk, både mundtligt og skriftligt
- Du har et solidt kendskab til IT og brug af Officepakken
- Du har gyldigt kørekort, kategori B.
Hvem er du?
Du er uddannet miljøtekniker, miljøteknolog, laborant eller lignende. Erfaring fra lignende stillinger er en fordel, men ikke et krav for at søge stillingen.
Du trives i et team, arbejder struktureret og har en naturlig nysgerrighed for forbedringer .
Samtidig har du evnen til at arbejde selvstændigt, finde løsninger og følge dine opgaver sikkert i mål.
Du kan planlægge og prioritere egne opgaver og bevare overblikket i en hverdag med varierende arbejdsbelastninger. Du er fleksibel og indstillet på at give en ekstra hånd med, når vi har travlt og trives når vi i laboratoriet må prioritere opgaver anderledes og ændre planer undervejs.
Du motiveres af at skabe effektive og driftssikre løsninger.
Vi tilbyder:
- Et selvstændigt og spændende job, med mulighed for, at præge egen arbejdsdag og de løsninger der skal vælges.
- En dagligdag med mange forskelligartede opgaver, både rutineprægede, akutte og udfordrende opgaver, som løses i samarbejde med mange forskellige faggrupper.
- Gode kolleger med højt fagligt niveau og plads til humor.
- Uddannelse til Spildevandsoperatør og gode udviklingsmuligheder.
- 37 timers arbejdsuge (flextid), betalt frokostpause, gode arbejds- og pensionsvilkår.
- Flere personalegoder, bl.a. frokostordning, sundhedsforsikring, massage, frugt og kaffe/te-ordning.
- Arbejdsgiverbetalt mobiltelefon og internetadgang.
Ansættelsesvilkår:
Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst (KL).
Arbejdssted: Samn Forsyning ApS, Alrøvej 11, 8700 Horsens.
Du er velkommen til at søge yderligere oplysninger hos Driftsleder Dorthe Baggesen på tlf. 8781 2810 eller mail dlb@samn.dk
Ansøgning:
Indkomne ansøgninger evalueres løbende og vi indkalder til samtaler i løbet af april/maj måned.
Så send endelig en ansøgning afsted, hvis du mener stillingen er interessant for dig.
Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.
Jobbet er placeret i Horsens kommune, Region Midtjylland. Se flere laborant jobs i Horsens eller Region Midtjylland.
Oprettet 14 april og udløber 14 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Dorthe Baggesen barbara09dlbjonesronaldsuzannemurphy@weber-johnstonphillips-williamsmorenosamn.dk +4587812810
Lignende jobs
Ambitiøs tandlæge søges til topmoderne klinik i hjertet af Horsens.
ServiSyd søger teamlederassistent til rengøring/tilsyn (Horsens)
Dygtig og patientfokuseret tandplejer søges til Godt Smil Horsens C
Spisestøtte søges til ung kvinde i Horsens
Cheflæge til Borgernær Sundhed, Regionshospitalet Horsens