Molekylærbiolog til Afdeling for Klinisk Mikrobiologi

Region Hovedstaden logoMolekylærbiolog · Herlev ·
Region Hovedstaden / molekylærbiologi / bioinformatik / robotteknik / Fuldtid / Fuldtid

Herlev og Gentofte Hospital

Vil du være med til at sikre høj analysekvalitet og moderne molekylær diagnostik til gavn for patienterne?

Ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi (KMA), Herlev og Gentofte Hospital, søger vi en akademisk uddannet molekylærbiolog til en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. maj 2026 eller efter aftale.

Hos os bliver du en del af en stor, højt specialiseret klinisk mikrobiologisk afdeling, hvor kvalitet, samarbejde og faglig udvikling er bærende værdier – og hvor den molekylærbiologiske diagnostik spiller en stadig større og mere central rolle.

Om afdelingen

Afdeling for Klinisk Mikrobiologi (KMA) er en af landets største klinisk mikrobiologiske afdelinger og varetager diagnostik inden for bakterier, svampe, virus og parasitter samt infektionshygiejnisk rådgivning.
Vi analyserer årligt omkring 800.000 prøver, hvoraf ca. en fjerdedel udføres med molekylærbiologiske metoder.

Afdelingen arbejder målrettet med automatisering for at sikre høj analysekvalitet, et godt arbejdsmiljø og valide og rettidige svar til patienterne.

KMA har for nylig haft sit første akkrediteringsbesøg med henblik på akkreditering efter ISO 15189, og kvalitetssikring er derfor en naturlig og integreret del af vores daglige arbejde.

Stillingen – dine arbejdsopgaver

Som molekylærbiolog på KMA får du en central faglig rolle i udvikling og drift af det molekylærbiologiske område. Stillingen kombinerer daglig drift med metodeudvikling, kvalitetssikring og undervisning.

Du vil bl.a.:

  • indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige molekylærbiologer, bioinformatiker, bioanalytikere og læger.
  • være teknisk ansvarlig for kvalitetssikring, vedligehold og udvikling af molekylærbiologiske analyser.
  • deltage i opsætning, validering og implementering af nye metoder – både in-house og kommercielle.
  • arbejde med robotter og fuldautomatiserede systemer og bidrage til stabil og effektiv drift.
  • samarbejde tæt med bioanalytikere om daglig drift, fejlfinding og metodeændringer.
  • bidrage til kvalitetssikring af analyser, også analyser udført uden for KMA’s egne laboratorier.
  • deltage i undervisning af bioanalytikere og yngre læger.
  • er blandt igangsætterne af nye forskningsinitiativer indenfor det molekylærbiologiske område.
  • tage aktiv del i afdelingens udviklingsområder.

Alt efter kvalifikationer og ønsker vil efter ansættelse i samarbejde med de øvrige molekylærbiologer blive sammensat en mere udspecificeret profil.

Du bliver desuden medlem af KMA’s Specialistforum, hvor overordnede problemstillinger vedrørende drift, kvalitet og udvikling drøftes.

Hvem er du?

Vi søger en kollega, der brænder for molekylærbiologi i en klinisk kontekst og trives i et miljø, hvor samarbejde og kvalitet går hånd i hånd.

Vi forventer, at du:

  • er akademisk uddannet inden for det molekylærbiologiske område.
  • har solid faglig viden, særligt inden for qPCR og DNA-sekventering.
  • har kendskab til NGS-teknologier (fx Oxford Nanopore og/eller Illumina).
  • er nysgerrig og motiveret for udvikling af nye analyser.
  • arbejder struktureret og har stor sans for kvalitet og dokumentation.
  • kan bevare overblikket i en hverdag, der kan være både travl og uforudsigelig.
  • bidrager aktivt til et godt tværfagligt samarbejde og et positivt arbejdsmiljø.
  • tager afdelingens værdier og kvalitetstankegang alvorligt.

Erfaring fra lignende stillinger er en fordel, men ikke en forudsætning.

Vi tilbyder

  • en spændende og meningsfuld stilling i en moderne og højt specialiseret afdeling.
  • mulighed for faglig fordybelse og personlig udvikling.
  • tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af faggrupper.
  • medindflydelse på udviklingen af det molekylærbiologiske område.
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, respekt og en ordentlig omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Chefbioanalytiker Anne Kailow, tlf. 38689741

Læs mere om afdelingen på:

https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-klinisk-mikrobiologi/sider/default.aspx
Ansøgningsfrist: 22. februar 2026
Ansættelsessamtaler: 4. marts 2026

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Følg os på vores sociale medier
Facebook: https://www.facebook.com/Kliniskmikrobiologi.HGH
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/82951983/admin/
Instagram: Mikrobiologi_paa_HGH

Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere molekylærbiolog jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.

Oprettet 2 februar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anne Kailow parkerheiditrichardsemily91Anne.Kailow@regionhyoungwoods.dk +4538689741