Montagesjak til industri og landbrug søges i hele landet - Industri Beton A/S
Vi søger et montagesjak bestående af 3 personer inkl. en sjakbajs, som har det overordnede ansvar.
Vi er ordreproducerende og har stor erfaring i fremstilling og montage af alle typer betonelementer.
Montageopgaverne vil hovedsageligt være til industri/landbrug som f.eks. montage af tanke, og montageopgaverne kan finde sted i hele landet. I kan køre ud fra jeres bopæl i samlet flok, og derfor er det ikke afgørende, hvor i landet I bor. I skal dog bo tæt på hinanden, så I kan følges til montagestedet.
Arbejdsopgaverne er en alsidig blanding af montage, finish, reparation og vedligeholdelsesopgaver, og I har meget gerne erfaring med montage af betonelementer og herunder tanke. Vi bestræber os altid på at levere høj kvalitet, og derfor er faglig stolthed vigtig. I skal desuden kunne håndtere en hektisk hverdag uden at gå på kompromis med kvalitet og sikkerhed.
I får et tæt samarbejde med vores projekt- og byggeledere om bestilling af materialer, tidsplaner, økonomi, afvigelser i forhold til kontrakt, arbejdsmiljø og kvalitet.
I skal trives med kørsel, da jeres arbejdsdag primært foregår på byggepladserne i hele landet. I skal desuden deltage i diverse møder i vores afdelinger.
Vi arbejder i et uformelt miljø og vægter godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. I er et velfungerende sjak, som har ”hænderne skruet rigtigt på”, og I er både strukturerede, ansvarlige og fleksible. I er desuden høflige, præsentable og særdeles kunde- og serviceminded, da I vil få tæt kontakt til vores kunder på byggepladserne.
Ansøgning
Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.
Bemærk: På grund af GDPR modtages ansøgninger ikke på mail, men udelukkende via job-linket på hjemmesiden. Her skal I uploade CV’er for alle tre medlemmer af sjakket sammen med ansøgningen.
Vi er kun interesserede i at modtage ansøgninger fra etablerede montagesjak.
Kontaktinformation
Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da afdelingsleder for montage Kathrine Lysbjerg Christensen på mail klcmillerchristophertjohnson@industribetonwhitneywebster.dk eller tlf. 87 74 85 01 / 31 93 26 41.
Jobbet er placeret i Syddjurs kommune, Region Midtjylland. Se flere byggemontagetekniker jobs i Syddjurs eller Region Midtjylland.
Oprettet 26 januar og udløber 23 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kathrine Lysbjerg Christensen +4587748501