Vil du gøre en forskel som Familievejleder hos Move1?
Familiekonsulent / Specialist / Analyse / Rådgivning / socialfaglig / familiebehandling / hjemmebesøg / flextime
Har du lyst til at gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner? Brænder du for at arbejde tæt på hverdagen – dér hvor forandringen skal ske – i familiers dagligdag? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hvem er vi?
Move1 er en socialpædagogisk familievirksomhed, som siden 2005 har arbejdet med at styrke familier i komplekse livssituationer. Vores mål er at sikre børns trivsel og udvikling gennem tidlige og forebyggende indsatser.
Hos os får du
· En virksomhed med højt til loftet og stærkt fællesskab
· Et arbejdsliv med stor indflydelse og tillid
· En arbejdstilgang baseret på systemisk løsningsfokuseret praksis (LØFT)
· En hverdag, hvor vi møder familierne i deres hjem – når hele familien er samlet
Vi kalder os selv 90% ledelsesløse. Det betyder, at vi har et højt ambitionsniveau og forventer, at du tager ansvar – og samtidig får du stor frihed til at forme dit arbejde og være med til at udvikle Move1.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der kan se sig selv i dette:
- Du har en socialfaglig uddannelse (fx socialrådgiver, lærer eller pædagog).
- Du tror på, at alle mennesker er eksperter i eget liv.
- Du er fleksibel, selvstændig og kan lide at planlægge din egen tid.
- Du har lyst til at udvikle dig fagligt og være en del af et stærkt fællesskab.
- Du kan dokumentere dit arbejde skriftligt og anvende Office-pakken.
- Du kan tale og forstå hverdagsengelsk.
- Du har kørekort og bil – og er villig til at benytte den i forbindelse med jobbet.
Erfaring med løsningsfokuseret korttidsterapi (LØFT) er en fordel – men ikke et krav, da vi sikrer oplæring og et personligt introduktionsforløb over det første år.
Om jobbet
Stillingen er på 32 timer om ugen. Arbejdstiden ligger i tidsrummet 7-22 alle ugens dage og er tilpasset familiernes behov. Du skal derfor regne med:
- 1 aften til kl. 21 og 1 eftermiddag til kl. 18 pr. uge
- 2 hverdage med arbejdstid til kl. 15-16
- Ca. hver anden weekend (1 dag)
Til gengæld tilbyder vi en 4-dages arbejdsuge i de uger, hvor du ikke har weekendbesøg/samvær.
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv som en del af Move1, så send os:
- Din ansøgning, hvor du beskriver dine bedste håb for et samarbejde med os
- En kort videopræsentation (max 2 min.), så vi kan få en fornemmelse af, hvem du er
📩 Ansøgning og video sendes til pclarkinfosarahsims@jacobs.dkmullins.dkmove1-konsulent.dk
🔎 Læs mere om os på www.move1-konsulent.dk
Ansøgningsfrist: Vi ansætter løbende – så send hellere i dag end i morgen.
Opstart: Hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til daglig leder, Jannie Lund-Nielsen, på tlf. 21 70 61 07.
Vi glæder os til at høre fra dig