Museet Sønderskov søger Museumsinspektør / Arkivar
Museet Sønderskov søger Museumsinspektør / Arkivar
Museet Sønderskov søger en fagligt stærk og engageret museumsinspektør, som i tillæg til inspektørfunktionen også varetager driften af Vejen Lokalarkiv. Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Du refererer i begge funktioner til museumsdirektøren og indgår i museets faste faglige bemanding af museumsinspektører.
Stillingen i hovedtræk
Du får en central rolle i museets arbejde inden for Nyere Tid samt ansvar for arkivets drift og udvikling. Stillingen omfatter myndighedsopgaver efter Museumslovens kapitel 8 for Nyere Tid, tæt samarbejde med Vejen Kommunes forvaltning (kulturhistoriske udtalelser, projektudvikling m.v.), og aktiv deltagelse i inspektørgruppen. Museet og arkivet har begge en stor og engageret gruppe af frivillige, som spiller en vigtig rolle i driften — og som du får en aktiv rolle i at fastholde, motivere og videreudvikle.
Dine vigtigste opgaver
- Daglig drift af arkivet, herunder sikring af velordnede og korrekt registrerede samlinger.
- Koordinering og udvikling af arkivets frivilliggruppe.
- Faglig besvarelse af henvendelser fra borgere, forskere og samarbejdspartnere.
- Myndighedsopgaver efter Museumslovens kapitel 8 for Nyere Tid samt kulturhistoriske udtalelser.
- Udvikling af formidling, herunder foredrag og byvandringer, af arkivets og museets materiale og ansvarsområde.
- Bidrage til museets og arkivets PR.
- Medvirke til fundraising, herunder projektudvikling og ansøgningsprocessen i samarbejde med det øvrige personale.
- Bidrage til udarbejdelse af fagfællebedømte artikler med emner inden for Nyere Tid.
Hvem søger vi?
- Relevant uddannelse inden for historie, etnologi eller beslægtede fagområder.
- Kendskab til arkivdrift.
- Erfaring med at omdanne viden til relevant og levende formidling.
- God forståelse af museale myndighedsopgaver.
- Let ved at kommunikere fagligt, både skriftligt, mundtligt og i mødet med publikum.
- Erfaring med Arkibas.
- Interesse for og erfaring med at samarbejde med frivillige — eller lyst til at udvikle denne del af arbejdet.
- Erfaring med at prioritere mellem administrative, faglige og formidlingsmæssige opgaver.
- Samarbejdsorienteret og åben for faglig sparring i inspektørgruppen.
Vi tilbyder
- En alsidig stilling på et statsanerkendt museum med stærk lokal opbakning.
- En arbejdsplads, hvor du bliver en nøgleperson i både drift, udvikling og myndighedsbehandling.
- Et ambitiøst fagligt miljø i en uformel og samarbejdsorienteret organisation.
- En oplæringsperiode med forståelse for, at du skal have tid til at sætte dig ind i opgaverne.
- Plads til kreative input og skæve ideer.
- Mulighed for løbende faglig opdatering og deltagelse i relevante netværk.
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og en bred, aktiv frivilliggruppe.
Vigtigt
- Stillingen ønskes besat hurtigst muligt
- Ansøgningsfrist: fredag d. 1. maj 2026 kl. 23.59
- Ansættelsessamtaler vil blive afholdt onsdag d. 13. maj 2026.
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Læs mere om Museet Sønderskov på https://sonderskov.dk/
- Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos museumsdirektør Nick Schaadt på tlf. 60130029 / mail: ns@sonderskov.dk.
- Ansøgning med CV og referencer skal sendes som en samlet pdf-fil til:
post@sonderskov.dk mærket ”ansøgning Inspektør og arkivar” i emnefeltet.
Jobbet er placeret i Vejen kommune, Region Syddanmark. Se flere arkivar jobs i Vejen eller Region Syddanmark.
Oprettet 15 april og udløber 1 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Nick Schaadt nslisawoodwardhmontoya@benson-mclaughlinsonderskovsmithreeves.dk +4560130029
Lignende jobs
Produktionsmedarbejder søges til fødevareindustrien nær Vejen
Dækmontør søges til sæsonarbejde nær Brørup
Vi søger en kvalitetsbevidst støber nær Vejen
Lagermedarbejder med truckerfaring søges til aftenhold nær Vejen
Vores kunde nær Brørup søger plastmager til aftenhold