Nærværende socialpædagog søges 5 timer hveranden weekend i Solrød
Er du pædagogisk medarbejder med erfaring inden for autisme og ADHD? Trives du med nærværende 1:1-arbejde, hvor relationen er i centrum?
Leute søger en fagligt stærk og relationskompetent medarbejder til en specialpædagogisk opgave hos en 10-årig dreng i Solrød. Stillingen er på 5 timer hveranden weekend og passer særligt godt til dig, der motiveres af et roligt og individuelt tilrettelagt arbejde med børn med særlige behov.
Om opgaven
Du vil arbejde med en dreng, der har brug for tydelige rammer, struktur og forudsigelighed i hverdagen. Indsatsen foregår både i hjemmet og i nærmiljøet.
Med udgangspunkt i drengens interesser – som for eksempel gaming, lave papfigurer eller legepladsaktiviteter – planlægger du meningsfulde og trygge dage, der understøtter hans trivsel og udvikling. Din rolle bliver at skabe en positiv og stabil ramme, hvor relationen kan vokse over tid.
Arbejdstid
5 timer hveranden weekend.
Dage og tidspunkter aftales nærmere med familien.
Vi søger dig, som:
- Er uddannet pædagog, lærer eller har en anden relevant socialfaglig baggrund
- Har erfaring med autisme og ADHD
- Har arbejdet med børn med særlige behov
- Kan skabe struktur, tydelighed og forudsigelighed
- Har en rolig, tålmodig og anerkendende tilgang
- Kan arbejde selvstændigt i familiens hjem
- Ønsker et længerevarende samarbejde, hvor relationen får tid til at udvikle sig
Om Leute
Leute er en specialiseret socialfaglig virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner i hele landet om at skabe individuelt tilpassede indsatser for børn og unge med særlige behov. Vores arbejde bygger på anerkendelse, systematik og tæt opfølgning.
Som medarbejder hos Leute får du:
- En tryg og grundig opstart med en familiekoordinator, der kender familien og indsatsen
- Løbende faglig sparring og supervision ved pædagogisk konsulent
- Mulighed for flere opgaver, hvis du ønsker at udvide dit timetal
- En organisation med tydelige værdier og høj faglig integritet
Vi afholder samtaler løbende og søger opstart hurtigst muligt. Stillingsopslaget tages ned, når rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen eller til det at være ansat i Leute, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på job@leute.dk.
Send din ansøgning og CV via linket ”opret ansøgning”.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet er placeret i Solrød kommune, Region Sjælland. Se flere socialpædagog jobs i Solrød eller Region Sjælland.
Oprettet 31 marts og udløber 26 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Kasper Andersen william58jeanette37job@leutespencer-franklingrant-lopezerickson.dk
Lignende jobs
Socialpædagog til 10-årigt barn - 5 timer/uge, Høje Taastrup
Vikar søges til eftermiddagsvagter, Taastrup
Dygtige fagpersoner til en 8‑årig dreng i Odense med autisme og svær ADHD
Dygtige fagpersoner til 8‑årig dreng i Odense med autisme og svær ADHD.
Pædagogisk medarbejder søges 8 timer om ugen, Høje Taastrup