Nattevagter til Bygmarken, Hedensted
Er du en natteravn og trives du i at være vågen om natten? Har du lyst til at passe på nogle af vores sårbare borgere om natten?
Vil du være med til at gøre en forskel for voksne med udviklingshandicap – hver dag?
Så er du måske vores nye nattevagt.
Hos Bygmarken leder vi efter en fagligt stærk og nysgerrig nattevagt, der brænder for at skabe udvikling, livskvalitet og nærvær i samarbejde med borgere, kollegaer og pårørende.
Du får job i en organisation hvor vi er sammen om kerneopgaven. Vi har et fælles ansvar for at løfte den opgave og vi har en forventning om at du stempler ind i vores organisation. Samt kan se dig selv i vores vision, mission og værdier, hvor vi er trædesten i borgernes liv og hvor værdien ordentlighed i alle vores handlinger, er det vi står stærkt på.
Om stillingen:
Som nattevagt på Bygmarken, kommer du til at arbejde som en del af et nattevagtsteam på 6 medarbejdere, i hold af 3. I skal dække begge vores beboede huse i en 7-7 ordning, som vågne nattevagter.
Du får gode kollegaer, som støtter dig i at blive klædt på til opgaven. Som nyansat på Bygmarken kommer du til at gennemgå et omfangsrigt introduktionsprogram, som sætter dig grundigt ind i arbejdet som nattevagt. For at skabe et større kendskab til borgerne vil du også have dag og aftenvagter i dit introforløb.
Vi tilbyder en fast stilling på 34 timer fordelt i en 7-7 ordning og en afspadseringsvagt i modsatte uge. Arbejdsugen ligger i lige uger fra mandag – mandag.
Om Bygmarken
Hos os bliver du en del af et højt specialiseret botilbud, hvor vi kombinerer pædagogisk og sundhedsfaglig viden for at skabe de bedste rammer for 15 voksne borgere med udviklingshandicap og forskellige tillægsdiagnoser.
Vi tror på, at det er i fællesskab vi lykkes – både fagligt og menneskeligt. Derfor vil du opleve:
Et stærkt kollegialt fællesskab med 58 engagerede medarbejdere og 3 ledere
Mulighed for at præge hverdagen og tage ansvar i en afvekslende rolle
Kompetenceudvikling gennem kurser, temadage og specialiseret oplæring (bl.a. KRAP, DPU og LA2U)
Mentorordning og et grundigt introduktionsforløb, så du får en tryg start
Et arbejdsmiljø, hvor trivsel er en prioritet – hver dag
Om tilgangen og opgaven:
Som nattevagt på Bygmarken kommer du bl.a. til at arbejde med:
At skabe ro og tryghed om natten for vores borgere
At skabe professionelle relationer til borgerne
At møde borgerne med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang under forståelsesrammen LA2U og KRAP
Risikovurdering af borgere, med fokus på medarbejdernes sikkerhed
Samt det tværfaglige med de øvrige ansatte. Så der skabes sammenhæng på tværs af vagtlag.
Din rolle om natten
Om natten er opgaven først og fremmest at skabe ro, tryghed og stabilitet for borgerne. Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer, men har også selvstændige opgaver.
Dine opgaver kan være at:
Sikre, at borgerne får en rolig og tryg nat
Hjælpe borgere, der har behov for støtte eller omsorg i løbet af natten
Håndtere og nedtrappe uforudsigelige situationer, hvis de opstår
Varetage praktiske opgaver, der hører natten til
Dokumentere natten, så dine kollegaer i dag- og aftenvagterne har et godt grundlag at arbejde videre fra
Bidrage til, at borgerne får en god og stabil start på dagen
Vores pædagogiske fundament bygger på relations- og udviklingspsykologi. Vi arbejder med LA2U, KRAP, Neuropædagogik, demenspædagogik samt VUM (voksenudredningsmetoden).
Vi har stort fokus på medarbejdernes sikkerhed og man vil som medarbejder få kursus i sikkerhed og nænsom nødværge.
Vi forventer:
At du trives i at være vågen om natten
At du er uddannet social-og sundhedshjælper el. assistent, pædagog eller pædagogisk assistent
Det er en fordel, hvis du har erfaring med målgruppen og/eller med borgere med psykiatriske udfordringer.
At du kan bevare overblikket i uforudsigelige og akut opstående situationer såsom udadreagerende adfærd
At du er ansvarsbevidst og tager medansvar for den pædagogiske praksis
At du er ansvarsbevidst og tager medansvar for de sundhedsfaglige opgaver
At du kan præstere et stabilt fremmøde
At du har kørekort B
Opstart er d. 1 maj 2026
Der er ansøgningsfrist d. 9 februar 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn, hvorfor der kan forhandles tillæg for kvalifikationer. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pension.
Der skal indhentes reference og straffeattest inden endelig ansættelse.
Er der spørgsmål kan der rettes henvendelse til :
Tilbudsleder Jimmy Riberholdt på mail jimrib@rm.dk og tlf:27282572 eller til afdelingsleder Tina Cornelius på mail tincor@rm.dk eller tlf: 21727792, afdelingsleder Luise Stærk på mail luiols@rm.dk og tlf: 29135874
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Jobbet er placeret i Hedensted kommune, Region Midtjylland. Se flere socialpædagog jobs i Hedensted eller Region Midtjylland.
Oprettet 23 februar og udløber 9 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jimmy Kai Erling F Riberholdt +4527282572
Lignende jobs
Anerkendende og ressourcefokuseret? Vild med teamwork, stærk faglighed og godt arbejdsmiljø?
Pædagogiske nattevagte søges til HabitusHuset Gødstrup ved Herning