Nattevagtsvikar på 20 timer søges – hurtigst mulig
Om os
Sofievej er et længerevarende botilbud med 58 voksne borgere med både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Borgerne bor i egne lejligheder fordelt på otte boenheder, og deres støttebehov spænder fra lettere pædagogisk støtte til personlig pleje, hygiejne og forflytninger.
I hverdagen benytter vi forskellige kommunikationsformer som nonverbal kommunikation, tegn-til-tale, Bliss-tavler og piktogrammer for at møde borgerne ud fra deres individuelle forudsætninger.
Nogle borgere kan have komplekse problemstillinger og til tider udadreagerende adfærd. Derfor er det vigtigt, at du kan skabe tryghed, bevare roen og arbejde deeskalerende – også om natten.
Vi er i en spændende udviklingsproces med fokus på relationel, værdibåret og neuropædagogisk praksis. Borgernes ønsker, trivsel og medbestemmelse er altid i centrum. Samtidig prioriterer vi et arbejdsmiljø med høj trivsel, godt samarbejde, tillid og faglig sparring.
Hos os arbejder vi bl.a. for at:
- Dele viden og støtte hinanden på tværs
- Give konstruktiv feedback med respekt
- Styrke fællesskabet med gode historier
- Overholde aftaler, arbejdsgange og gældende regler
En tydelig og positiv kommunikation indebærer:
- Aktiv lytning og plads til hinanden
- Ansvar for egne handlinger
- Tilpasning af kommunikationen til både kollegaer og borgere
- At vi taler med – ikke om – hinanden
En kultur med tillid og ansvar betyder, at vi:
- Møder alle nysgerrigt og fordomsfrit
- Tager ansvar for relationer og metoder
- Møder hinanden som ligeværdige
- Bidrager aktivt til samarbejdet
Din profil
Vi søger omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt social- og sundhedshjælpere, der:
- Har interesse for – og gerne erfaring med – borgere med særlige behov
- Kan skabe trygge relationer og møde borgerne med empati og respekt
- Kan håndtere udadreagerende adfærd professionelt
- Arbejder reflekteret og er bevidst om egen praksis
- Kommunikerer klart og ordentligt
- Kan bruge digitale systemer som Nexus (eller er villig til at lære det)
- Arbejder struktureret, stabilt og ansvarligt
- Har kørekort (en fordel, ikke et krav)
Vi tilbyder
- Et trygt og inkluderende nattemiljø, hvor faglighed og ro er i fokus
- Et arbejdssted i udvikling, hvor du bliver en vigtig del af hverdagen
- Fokus på neuropædagogik, etik og relationsarbejde
- Faglig sparring og samarbejde
- Mulighed for kompetenceudvikling
- Indflydelse på praksis samt mulighed for at være kontaktperson
Løn og ansættelsesvilkår
- Løn efter gældende overenskomst
- Stillingen er en nattevagtsvikarstilling på 20 timer ugentligt
- Weekendarbejde kan forekomme efter aftale
Hvis du vil vide mere
Afdelingsleder Annette Dyrby – andy@kalundborg.dk – tlf. 24 60 27 32
Afdelingsleder Martin Willemoes Albertsen – mawa@kalundborg.dk – tlf. 40 14 20 05
Læs mere om os her: Sofievej
Ansøgning
Send din ansøgning elektronisk via linket.
Samtaler afholdes løbende.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Jobbet er placeret i Kalundborg kommune, Region Sjælland. Se flere omsorgsmedhjælper jobs i Kalundborg eller Region Sjælland.
Oprettet 25 marts og udløber 20 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Annette Dyrby antonio14andyhlopezxaguilar@dixonkalundborglucasdominguez-diaz.dk +4524602732
Lignende jobs
Social- og sundhedsassistent til Høng Ældrecenter
Pædagogmedhjælpere til børnehaven Mariehønen i Jerslev Sj.
Pædagog/pædagogmedhjælper på special- og behandlingsskole
Hvidebækskolen søger en kreativ faghelt!
Pædagogisk medarbejder til vuggestuen i Børnehuset Regnbuen, 30 timer ugl.