NORD Drivesystems søger ny kollega til ordrebehandling i Kliplev
Er du serviceminded og kan du lide at have mange bolde i luften?
Vi er heldige! Vores kunder værdsætter os, og mange af dem har været hos os i flere år. Heldigvis kommer der flere til, og da vi sætter en ære i at servicere dem alle godt, har vores team af ordrebehandlere brug for hjælp.
Er du typen, der trives med at hjælpe kunder, vedligeholde og opdatere ordrer, og som er god til åben og positiv dialog – også når der opstår afvigelser – så læser du lige videre her. Vi har nemlig brug for netop sådan én som dig.
Hvem er vi?
Vores team består i dag af tre erfarne ordrebehandlere, som assisteres af nogle dygtige teknikere. Sammen hjælper vi de fleste kunder uanset emne eller ærinde – og det gør vi i al ubeskedenhed godt.
Vi ved, at vi har en stor stjerne hos vores kunder, der føler sig værdsat, set og hørt, når de har talt med vores team. Kunderne ved nemlig, at der bliver taget hånd om deres sag hos os.
En typisk dag på kontoret
Opgaverne hos vores ordrebehandlere er mange og varierede. Kort fortalt handler det om at følge kundernes ordrer fra start til slut. Fra eksisterende kunder, kan det være løbende ordrer, der ruller ind, mens der andre gange er kunder, som har brug for et tjek hos teknikerne, inden de placerer en ordre. Det er primært det første, vi skal bruge hjælp til.
Du kommer til at arbejde i et team, hvor I er fælles ansvarlige for svar og opfølgning til kunderne.
I taster ordrerne ind og holder øje med udviklingen, og om de aftalte leveringstider bliver overholdt. Opstår der forsinkelser eller afvigelser, er I proaktive og kontakter først og fremmest kunden. Men det kan også blive nødvendigt at tage fat i vores tyske hovedkontor for at løse et problem. Her er sproget tysk eller engelsk.
Da vi ofte modtager flere hundrede ordrer om ugen, skal man kunne holde tungen lige i munden for at lykkes.
Hvem er du?
Vi forventer, at du har erfaring fra et lignende job indenfor en beslægtet branche, hvor du har anvendt din flair for teknik.
Desuden har du erfaring med kundeservice, B2B ordre/tilbudsbehandling og lyst til at erhverve et produktkendskab.
- Er stærk og rutineret bruger i Microsoft Office og gerne SAP og C4C/Ticket system
- Har en glad stemme i telefonen
- Behersker dansk, samt engelsk i skrift og tale
Som person er du en udadvendt og kontaktskabende teamplayer, der trives i et uformelt miljø. Du er nysgerrig, engageret og serviceminded. I dit arbejde er du pligtopfyldende, struktureret og trives med mange bolde i luften.
Velkommen hos NORD Gear
Hos NORD Gear får du først og fremmest nogle gode og kompetente kolleger, der vil gøre alt for at hjælpe dig i gang. Sammen er vi et hold, som hjælper hinanden, hvor vi kan. Det kan vi, fordi vi er udadvendte, kontaktskabende og nysgerrige typer, der trives i en uformel og uhøjtidelig tone og et smil – også når det går over stok og sten.
Som international virksomhed kan vi tilbyde gode udviklingsmuligheder samt løn efter kvalifikationer og erfaring. Udover gode pensions- og forsikringsaftaler har du mulighed for at deltage i en madordning, og bliver også en del af vores kaffe- og frugtordninger, samt rundstykker om fredagen og kage.
Yderligere oplysninger/ansøgning:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, tlf. 40 84 01 33. Send ansøgning med relevante bilag til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Om NORD DRIVESYSTEMS A/S
NORD DRIVESYSTEMS A/S er en del af NORD DRIVESYSTEMS Group, der både nationalt og internationalt er en af de førende producenter af drevteknologi til mekaniske og elektroniske løsninger. Sortimentet omfatter gearmotorer, motorer, industrigear, frekvensomformere samt salg af komplette drevløsninger.
NORD har været repræsenteret i Danmark siden 1989 med salg og rådgivning inden for transmissionsteknik – gear og gearmotorer samt elektroniske produkter til regulering og styring heraf. Virksomhedens danske kontor ligger i Kliplev og beskæftiger i dag 22 medarbejdere.
NORD DRIVESYSTEMS Group beskæftiger globalt mere end 4900 medarbejdere og har datterselskaber i 36 lande samt produktion i Tyskland, Polen, Italien, USA og Kina.
Jobbet er placeret i Aabenraa kommune, Region Syddanmark. Se flere ordrebehandler jobs i Aabenraa eller Region Syddanmark.
Oprettet 22 januar og udløber 19 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Aksel Uglvig Jensen morrisrobertehodgeaujgbarr@nguyenfloydskelmose.eu +4540840133