Fibertekniker søges til Nord Energi Fibernet i Vendsyssel
Er du skarp på fiber? Så har vi jobbet til dig!
Hos Nord Energi Fibernet leder vi efter en fibertekniker, der har lyst til et job med frihed, variation og masser af ansvar. Du bliver en del af et stærkt team, hvor tonen er uformel, kollegerne hjælpsomme – og hvor du er med til at sikre, at Vendsyssel er koblet på fremtiden.
Hvad skal du lave?
Din hverdag bliver alt andet end kedelig. Du kommer bl.a. til at:
- Fejlsøge og rette fejl på fibernettet
- Løse fiberproblemer hos private kunder
- Tilslutte fiber til erhvervskunder
- Opsætte og idriftsætte aktivt udstyr hos slutbrugere
- Arbejde i teknikhuse med hardware og målinger
- Udbygge fibernettet
- Sikre kvalitet gennem tests og dokumentation
På sigt skal du kunne indgå i en vagtordning – men ro på, vi tager det i dit tempo.
Hvem er du?
Vi er ikke så firkantede – men vi håber, at du:
- Har erfaring med fiber (eller er uddannet fibertekniker)
- Kan lide at arbejde både selvstændigt og sammen med andre
- Er nysgerrig, lærevillig og tager ansvar for dit arbejde
- Er god til mennesker og ikke bange for kundekontakt
- Går op i at gøre tingene ordentligt – også når ingen kigger
- Har kørekort (B) – firmabilen klarer vi
Arbejdet foregår primært i Vendsyssel.
Hvem er vi?
Nord Energi Fibernet - en del af Nord Energi-koncernen, er det lokale infrastrukturselskab, der dækker størstedelen af Vendsyssel og Læsø. Vi spiller en aktiv rolle i den digitale og grønne omstilling ved at sikre drift, vedligeholdelse og udbygning af både fibernet og elnet – i dag og for fremtidige generationer.
Vores vision er: Dit, mit og vores Nord Energi – infrastruktur til lokal vækst, udvikling og grøn omstilling.
Vi er ejet af vores forbrugere, og det kan mærkes.
Hos os handler det om ordentlighed, fællesskab og at hjælpe hinanden i mål.
Vi har:
- Flad ledelsesstruktur
- Uformel tone
- God balance mellem arbejde og fritid
- Et team på 10 fiberteknikere, der har hinandens ryg
Hvad får du?
- Løn efter kvalifikationer
- Pension og sundhedsforsikring
- Medarbejderbredbånd og -mobil
- Firmabil til arbejdsbrug
- Et job, hvor du faktisk kan se resultatet af dit arbejde
Vil du være med på holdet?
Send din ansøgning med relevante bilag til job@nordenergi.dk
Skriv i emnefeltet, at du søger stillingen som fibertekniker.
Ansøgningsfrist den 18. januar
Vi forventer at holde samtaler ultimo januar
Er du interesseret i at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jan Steenberg.
Jobbet er placeret i Brønderslev kommune, Region Nordjylland. Se flere fibertekniker jobs i Brønderslev eller Region Nordjylland.
Oprettet 17 december og udløber 18 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jan Steenberg mathew69elizabethhaleyjas@nordenergimcmillanwhite.dk +4529405152
Lignende jobs
Relætekniker til 60kV søges i Vendsyssel