Nordværk søger ferieafløsere til Indsamling Nord
Grundet øget aktivitet mangler vi servicemindede chauffører, som har lyst til at være en del af et hold, hvor man i fællesskab løfter og effektiviserer den daglige drift. Måske er det lige netop dig, vi mangler som ferieafløser til afdelingen i Hjørring.
Om jobbet
Som ferieafløser i indsamlingsordningen bliver du en del af et team på 37 chauffører, hvor vi alle har fokus på et godt arbejdsmiljø, sikkerhed og høj service. I indsamlingsordningen håndterer vi indsamling hos husstande i Hjørring og Brønderslev Kommune samt indsamling af restaffald i sommerhuse.
Krav til stillingen
Vi søger ferieafløsere til indsamling med 2 mands betjente skraldebiler.
- Kørekort kategori C
- Gyldigt EU-bevis og førerkort
- IT-kendskab på brugerniveau
Vi søger ferieafløsere til vores indsamling med kranbil.
- Kørekort kategori C
- Kørekort E vil være en fordel men ikke krav
- Kran certifikat
- Gyldigt EU-bevis og førerkort
- IT-kendskab på brugerniveau
Vi søger ferieafløsere til transportafdelingen (kørsel med containerbil).
- Kørekort kategori C
- Kørekort E
- Gyldigt EU-bevis og førerkort
- IT-kendskab på brugerniveau
Om dig
Som medarbejder hos Nordværk bliver du en del af en organisation med fokus på arbejdsmiljø, faglig udvikling, kvalitet og ordentlig drift. Vi leverer et højt serviceniveau til borgere og samarbejdspartnere, og det forudsætter medarbejdere, der tager ansvar for både opgaven og fællesskabet.
Vi tilbyder
En god arbejdsplads baseret på tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling. Vi er arbejdsmiljøcertificeret og vægter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø højt. Vi er en dynamisk virksomhed i rivende udvikling inden for grøn omstilling, bæredygtighed og digitalisering.
Du får et job med gode muligheder for at udnytte dit potentiale inden for dit felt, i et travlt og godt arbejdsmiljø med positive og kompetente kollegaer. Derudover får du en hverdag, hvor der ikke er langt fra idé til handling, hvor vi i fællesskab opnår resultater med respekt for forskelligheder, og hvor tonen og ledelsesstilen er uhøjtidelig.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og lokalaftaler.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt i vagtordning. Mødetid: kl. 06.00.
Arbejdssted: Miljøvej 5, 9800 Hjørring, med udkørsel herfra.
Ansættelse den 1. april 2026 eller efter aftale. Stillingerne er tidsbegrænsede til og med den 31. august 2026 med mulighed for ansættelse i fast stilling herefter.
Ansøgningsfrist den 15. marts 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 23. marts 2026.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Kristensen på telefon 96 23 66 46.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.
Nordværk I/S
Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 650 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/
Jobbet er placeret i Hjørring kommune, Region Nordjylland. Se flere chauffør, specialtransport jobs i Hjørring eller Region Nordjylland.
Oprettet 19 februar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Peter Kristensen macdonaldjenniferpksamantha08@brown-riversmillernordvaerkandersen.dk +4561550584