OK-Fonden Jelling Have søger Pedel
Vi er et bosted, der tager afsæt i beboernes drømme og ønsker for livet. I samarbejde med den enkelte beboer, vil vi styrke ansvar i eget liv og recovery processen.
Hvis du ønsker et arbejde, hvor du kan være noget for og med andre, læs da videre her.
Jelling Have – et godt sted at bo og arbejde!
OK-Fonden Jelling Have er et bosted for psykisk sårbare beliggende midt i Jelling. Vi er omkring 80 medarbejdere fordelt på fire afdelinger i og omkring Jelling.
Vores tilbud drives efter Servicelovens §107 og §108 med plads til 46 beboere. Hverdagen på Jelling Have er bygget op omkring tydelig struktur og forudsigelighed, som skaber tryghed og rammer for udvikling. Vi lægger stor vægt på både behandling og socialt samvær, og tilbyder et bredt spektrum af fritidsaktiviteter, støtte i hverdagslivet samt muligheder for beskæftigelse og uddannelse.
Læs mere om os Jelling Have og vores værdier på https://ok-fonden.dk/jellinghave
Vi ønsker vi os en ny kollega der:
• Har flair og interesse for vedligeholdelse af grønne områder og kan lide at arbejde ude
• Gerne må have en håndværksmæssig uddannelse eller teknisk snilde
• Kan arbejde selvstændigt og være en del af et team
• Har overblik og evne til selv at få øje på opgaverne
• Har et stabilt fremmøde og gode samarbejdsevner på tværs af vores medarbejdergrupper
• Er ansvarsbevidst, fleksibel, kvalitetsbevidst og har udpræget ordenssans
• Kan lide at arbejde i et miljø med mennesker omkring dig
• Har kørekort
• Har lyst til at indgå i det pædagogiske arbejde med de beboere, som deltager i pedelarbejdet.
• Har godt humør og ser muligheder frem for begrænsninger
• Har lyst til at arbejde på et socialpsykiatrisk bo- og behandlingssted
Vi går sammen – men ikke i takt
Vi er en værdibaseret arbejdsplads, der har fokus på samarbejde, medbestemmelse, kvalitet og faglighed og hvor alle opgaver er lige vigtige.
På Jelling Have får du mulighed for at udfolde dig både fagligt og menneskeligt i et job fyldt med dynamik og alsidighed, hvor ingen dage er ens. Du bliver en del af en organisation, hvor vi gør, hvad vi siger – og vi siger, hvad vi gør. Vi møder mennesker med tillid, går sammen – men ikke i takt – og gør altid vores yderste for at fremme den enkeltes selvbestemmelse og tryghed.
Uanset vilkår sætter vi altid mennesket først. Derfor er det afgørende, at du kender dig selv, dine værdier og din etik – og kan formidle dem tydeligt.
Det praktiske om stillingen:
• Stillingen er på 20-25 timer pr. uge
• Stillingen er fast
• Vi tilbyder blandt andet kostordning, sundhedsforsikring, relevante efteruddannelser og kurser
• Ansøgningsfrist d. 13.05.2026
• Samtaler afholdes d. 21.05.2026 og 26.05.2026
• Ansættelse snarest muligt eller senest d. 01.07.2026
Ønsker du at høre nærmere om stillingerne, er du altid velkommen til at kontakte Pedel Morten Jungløw på telefon 21 38 64 68.
Stillingen kan kun søges via link i annoncen
Med venlig hilsen
Din kommende chef og kollegaer på OK-Fonden Jelling Have
Jobbet er placeret i Vejle kommune, Region Syddanmark. Se flere pedel jobs i Vejle eller Region Syddanmark.
Oprettet 13 april og udløber 13 maj. Kilde: Jobnet
Kontakt: Morten Jungløw +4521386468
Lignende jobs
OK-Fonden Jelling Have søger SSA/ Pædagog /Ergoterapeut, der vil arbejde miljøte
Energisk fysioterapeut søges til barselsvikariat på Seniorcenter Gulkrog
Studieby-guide til Vejle Kommune
Vi søger timelønnede vikarer til dækning af vågne nattevagter ved ferie, sygdom
Zizzi Vejle - Salgsassistent 3-7 timer