Økonomikonsulent - Børn og Familierådgivning, Odense Kommune

Specialkonsulent · Odense ·
Odense Kommune / økonomistyring / dataanalyse / budgetopfølgning / Fuldtid / Fuldtid

Bliv en del af et lille, alsidigt team med mulighed for faglig udvikling.

Vi søger en engageret og dygtig økonomikonsulent til Økonomi og Administration, som understøtter Børn og Familierådgivningen med økonomistyring, databearbejdning og -analyse.
I Økonomi og Administration arbejder vi tæt sammen for at sikre, at Børn og Familierådgivningens økonomiske rammer og strategi bidrager til at skabe de bedste vilkår for børn i udsatte positioner. Det gør vi blandt andet gennem løbende budgetopfølgninger samt prognosticering og større og mindre analyser på baggrund af økonomi- og aktivitetsdata. 
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med afdelingens anden økonomikonsulent, Nanna, som også vil sørge for din oplæring. Derudover vil du samarbejde med vores administrative medarbejdere om blandt andet datakvalitet og økonomikonsulenterne i Familie og Forebyggelse i forbindelse med kommunens økonomiske processer.  
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du:

  • Får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for økonomistyring, databearbejdning og -analyse hver dag tæt på Børn og Familierådgivningens kerneopgave og målgruppe
  • Bliver oplært og arbejder efter vores metoder og redskaber, som sikrer kvalitet
  • Er en vigtig sparringspartner for Børn og Familierådgivningens ledelse og bidrager til udviklingen af centeret
  • Løser en afvekslende opgaveportefølje med tilbagevendende opgaver, projektorienterede og ad hoc-opgaver

Dertil får du frie rammer til at løse opgaverne, et fladt hierarki og mulighed for hjemmearbejde, da vi tror på, at det er med til at give de bedste betingelser for kvalitet i opgaveløsningen, trivsel på arbejdspladsen samt en god balance mellem arbejds- og privatliv.

Vores forventninger til dig
Vi søger en kollega som har en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne og som vil trives med både faste opgaver og udviklingsopgaver i tæt sparring med dine kollegaer.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har en relevant uddannelse (fx cand.oecon, cand.merc eller en professionsbachelor inden for økonomi)
  • Er god til at tilegne dig ny viden og bruge det i hverdagen
  • Har erfaring med databehandling i Excel og gerne andet databehandlingsværktøj (fx SAS EG eller lign.)
  • Er god til at samarbejde og kommunikere med forskellige interessenter
  • Er analytisk og kan nedbryde og forklare, hvorfor tallene ser ud som de gør
  • Har kendskab til kommunal økonomi og interesse for det specialiserede socialområde for børn

Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mikkel Hvenegaard på telefon 29 29 85 73 eller økonomikonsulent Nanna på telefon 21 47 97 66.

Det praktiske
Send din ansøgning og CV senest den 30. januar 2026. Samtaler afholdes i uge 8 med henblik på tiltrædelse snarest muligt. Der vil indgå en case under samtaleprocessen.

Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere specialkonsulent jobs i Odense eller Region Syddanmark.

Oprettet 12 januar og udløber 30 januar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Mikkel Hvenegaard +4529298573

Lignende jobs