Økonomimedarbejder ved Institut for Bæredygtighed & Planlægning, København
Er du skarp til økonomi og administration? Trives du med ansvar og teamwork i et dynamisk, internationalt miljø? Så har vi jobbet til dig!
Ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, København, søger vi en økonomimedarbejder til en 37 timers stilling pr. uge med start 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Som økonomimedarbejder ved Institut for Bæredygtighed & Planlægning, København, bliver du en del af instituttets sekretariat, som består af en bred gruppe af teknisk administrativt personale, som alle arbejder med administrative supportopgaver til understøttelse af vores kerneaktiviteter; forskning, uddannelse og innovation.
Du vil indgå i økonomiteamet, som fagligt ledes af instituttets økonomiansvarlige og du vil referere til instituttets sekretariatsleder. Institut for Bæredygtighed og Planlægning er bredt repræsenteret i både Aalborg og København, og denne stilling er med arbejdsplads i København.
STILLINGSBESKRIVELSE
Dine opgaver vil primært være fokuseret omkring instituttets driftsøkonomi, hvilke blandt andre omfatter:
- Kontering af faktura + henvendelser på mails vedr. dette
- ADI
- Rejseafregninger i Expense + henvendelser på mails vedr. dette
- E-forms modtager
- E-forms godkender på dem fra studie
- Sommer- og årsafslutning
- Opdatere ph.d.-rådighedsbeløb
- Lønkontrol
- Timesedler hver anden uge
- Bemanding, indtastning af rekvisitioner
Om dig
Du er udpræget serviceorienteret og trives med mange forskellige typer af administrative supportopgaver på samme tid og du forstår at supportere en bred gruppe af kollegaer på instituttet. Du har en fleksibel forståelse af og tilgang til din opgaveportefølje, som løbende vil blive tilpasset det aktuelle supportbehov.
Dine kvalifikationer:
- Struktureret og selvstændig tilgang til dit arbejde
- Serviceminded og god til at navigere i en stor organisation med mange samarbejdspartnere på mange niveauer i organisationen
- Opsøgende og initiativrig og god til både at drive og afslutte opgaver
- Solid erfaring med bogføring og god økonomiforståelse helst fra en statslig institution
- Har flair for brug af administrative IT-værktøjer
- God til at kommunikere både på dansk og engelsk
- Godt humør, positiv indstilling og gode samarbejdsevner
Hvem er vi?
På Institut for Bæredygtighed & Planlægning tilstræber vi et dynamisk arbejdsmiljø med en uformel tone og højt engagementet. Til tider har vi en hektisk og omskiftelig hverdag, men vi sætter altid trivsel og godt samarbejde meget højt. Vi vil sørge for, at du får en god introduktion og oplæring, og du vil have gode muligheder for at præge dit job og bidrage med netop din personlighed og dine erfaringer.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatsleder Marianne Nyborg på telefon 9940 8308/mail mary91daniel75mariannen@plan.aausmithblack-mccoyhamilton.dk.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
- CV
- Eksamensbevis
- Evt. relevante bilag
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 20. april 2026.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår er i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
**Aalborg Universitet - *Viden for verden***Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere bogholderi- og regnskabsassistent jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 25 marts og udløber 8 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Marianne Nyborg mary91daniel75mariannen@plan.aausmithblack-mccoyhamilton.dk +4599408308 / HR Support webbpaullaurenwoodAau-hrsupportnicholas11@white-bridgesadm.aauphillips.dk +4599403031