Omsorgsfuld og nærværende voksen søges – ideelt job til studerende, pensionist e
Omsorgsfuld og nærværende voksen søges – ideelt job til studerende, pensionist eller dig med overskud i hverdagen og weekenden
Pasning af tvillingedrenge på tre år – Billund
Vi søger en tryg, rolig og hjertevarm voksen til pasning og stimulering af to dejlige tvillingedrenge på tre år i Billund. Stillingen vil være særdeles velegnet til dig, der er studerende, pensionist – eller som på anden vis har ekstra tid og overskud i hverdagen og weekenderne og lyst til en meningsfuld opgave.
To små tvillingedrenge på tre år har brug for dig, der med tryghed, tålmodighed og omsorg kan være med til at skabe en stabil og stimulerende hverdag. Drengene er født med multiple handicap – herunder nedsat syn og hørelse – og har behov for tæt støtte og opmærksomhed i deres dagligdag.
Om opgaven
Din primære opgave bliver at være sammen med drengene gennem leg, stimulering og omsorg. De har brug for en voksen, som kan støtte dem i at tage initiativ til leg og samspil, og som møder dem med ro, varme og nærvær. Du bliver en vigtig og tryg person i deres hverdag og spiller en central rolle i deres trivsel og udvikling.
Drengene har et omfattende plejebehov og er motorisk meget forsinkede – de kan f.eks. ikke holde hovedet selv og har brug for hjælp til alle basale behov. I starten vil forældrene være hjemme, men på sigt vil du i højere grad få et selvstændigt ansvar, når de er ude af huset.
For familien er det afgørende, at drengene ikke blot passes, men også støttes og stimuleres – på deres egne præmisser. De kommunikerer og udtrykker sig anderledes end andre børn, og derfor er det vigtigt, at du har blik for små signaler og møder dem med nysgerrighed og nærvær.
Arbejdstid
Stillingen er tilrettelagt på en måde, der gør den nem at kombinere med studie, pensionistliv eller anden beskæftigelse.
Det generelle arbejdsmønster ser således ud:
- 2 hverdagsvagter á 3 timer– placeret på mandag, tirsdag eller onsdag– typisk i tidsrummet **kl. 18.00–21.00 *(kan varieres)***
- Fast torsdagsvagt
– kl. 16.00–22.00 - Weekendvagt én gang om måneden
– lørdag og søndag kl. 08.00–20.00
Timeantal og konkret vagtplan aftales i dialog med teamlederen, så der kan tages hensyn til både opgavens behov og din hverdag.
Vi søger dig, som:
- Er omsorgsfuld, nærværende og tålmodig
- Trives i en rolle, hvor ro, opmærksomhed og stabilitet er vigtige
- Har lyst til at arbejde med små børn og skabe trygge rammer
- Kan bevare overblikket og aflæse børnenes behov
- Har hjertet på rette sted og et ønske om at gøre en reel forskel
Erfaring med børn er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din tilgang, dit engagement og din evne til at skabe tryghed.
Vi tilbyder dig:
- En meningsfuld og unik opgave, hvor du virkelig gør en forskel
- Tæt oplæring og løbende støtte fra forældrene
- En tryg ramme og samarbejde med et engageret team
- En opgave, hvor din ro og tilstedeværelse er afgørende
- Ansættelse på handicaphjælperkontrakt
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning allerede i dag via vores hjemmeside www.activcare.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringsteampå 70 20 86 00 – tast 4 eller på mailblivvikar@activcare.dk
Vi glæder os til at høre fra dig 💙
Jobbet er placeret i Billund kommune, Region Syddanmark. Se flere handicaphjælper jobs i Billund eller Region Syddanmark.
Oprettet 17 april og udløber 12 juni. Kilde: Jobnet
Kontakt: ActivCare A/S sharon36blivvikarglenn04charlescastillo@hornelamgarzaactivcare.dk +4570208600
Lignende jobs
Vi søger en dedikeret social- og sundhedsassistent til weekendvagt på et børnete
Produktionsmedarbejder – isolering
Værktøjsmager søges nær Billund-området
Vil du lede fremtidens byggeri?