Opvaskere og kantine- og serviceassistent søges til LEGO Campus i Billund
Opvasker / COMPASS GROUP DANMARK A/S / Ufaglært / Mad & Restaurant / køkkenassistent / rengøring / logistik / Fuldtid / Fuldtid / Estimeret lønniveau ca. 25.000 - 30.000 kr/md
Bliv en del af et helt nyt, topmoderne køkken i hjertet af LEGO Kornmarken Campus.
Har du lyst til at være en del af et helt nyt team, hvor alt er bygget fra bunden – bogstaveligt talt? Trives du i et miljø med godt samarbejde, højt humør og moderne faciliteter, hvor din indsats gør en mærkbar forskel hver dag?
Så er du måske en af de nye kollegaer, vi søger til LEGO System A/S’ nye Kornmarken Campus i Billund.
En helt ny arbejdsplads – med helt nye muligheder
I begyndelsen af 2026 åbner LEGO Kornmarken Campus – et nybygget hus med kontorer, mødelokaler og produktion. Her skal Compass Group drive en topmoderne kantine på 3. sal, hvor vi hver dag skaber gode rammer og en inspirerende frokostoplevelse for op mod 1000 gæster.
Alt er nyt: udstyr, maskiner, hjælpemidler, logistiske flow og samarbejdsflader. Det betyder, at du får mulighed for at være med helt fra starten og hjælpe med at skabe rytmerne, rutinerne og hverdagen i huset.
Dine opgaver
Vi søger 2 opvaskere og 1 kantine- og serviceassistent, der bliver en vigtig del af den daglige drift af kantinen og de praktiske funktioner på resten af campus. Opgaverne er alsidige og afgørende for, at både kantine og hverdag fungerer optimalt.
Som opvasker kommer du til at:
- Indgå i både grov- og finopvask og sikre et godt flow i opvasken
- Håndtere almindelig køkkenrengøring og holde orden i opvask- og køkkenområder
- Aftørre borde og hjælpe med lettere rengøring i kantinen
- Bidrage til et ryddeligt, rent og effektivt arbejdsmiljø
- Hjælpe kollegaer i køkkenet med praktiske opgaver efter behov
Som kantine- og serviceassistent kommer du til at:
- Hente varer ved varelevering og transportere dem op til kantinen på 3. sal
- Transportere affald fra kantinen ned til korrekte områder
- Køre bure og sikre god intern logistik i huset
- Fordele og aflevere sandwich og måltider til resten af campus
- Støtte op om køkkenets og kantinens daglige drift, hvor du træder til, hvor der er brug for dig
Kort sagt: Du bliver en vigtig del af teamet, der får hverdagen til at glide – både i køkkenet og i resten af huset.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra opvask, kantine, rengøring, service eller logistik – men det er ikke et krav
- Er stabil, hjælpsom og god til at tage fat
- Har sans for orden og trives i et miljø, hvor tingene holdes rene og organiserede
- Kan holde hovedet koldt, når tempoet stiger
- Er en god kollega og trives i et team, hvor vi hjælper hinanden
- Har lyst til at være med til at skabe en helt ny arbejdsplads og kantinekultur
Din indstilling er vigtigere end din erfaring – vi lærer dig resten.
Det får du hos os
Som en del af teamet på LEGO Kornmarken Campus tilbyder vi:
- En fast stilling på 37 timer om ugen
- Gode arbejdstider: mandag til fredag – primært i dagtimerne
- En ny, moderne kantine med det nyeste udstyr og gode hjælpemidler
- En grundig introduktion og oplæring
- Et tæt og støttende team med fokus på arbejdsglæde
- Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning, personaleforening og medarbejderrabatter
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor kvalitet, trivsel og samarbejde går hånd i hånd.
Opstart er den 19. januar 2026, så du er med fra de første skridt frem mod åbningen af LEGO Kornmarken Campus den 2. marts 2026.
Vil du være en del af vores team?
Hvis du vil være med til at skabe en hverdag fyldt med gode mennesker, højt tempo og moderne rammer, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Send dit CV allerede i dag – vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet det rette match.
Vi glæder os til at møde vores nye kollegaer – måske er det dig?
Jobbet er i Region Syddanmark i Billund kommune, se flere Opvasker jobs i Billund eller Region Syddanmark
Oprettet 15 december og udløber 19 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Mikkel Nielsen zjohnsonMikkel.Nielsenagreer@foodandcosmithdavenportshields.dk +4521432159
Lignende jobs