Overlæge/speciallæge MSK radiologi, Billeddiagnostisk Afdeling Slagelse

Region Sjælland logoLæge · Slagelse ·
Region Sjælland / Sundhed / Hospital / radiologi / muskuloskeletalt / MR-scanning / Fuldtid / Fuldtid

Vi søger en overlæge eller speciallæge med erfaring inden for muskuloskeletal radiologi til Billeddiagnostisk Afdeling, Slagelse.

Slagelse Sygehus er et akutsygehus med flere specialer, blandt andet en stor og specialiseret ortopædkirurgisk afdeling.

Vi kan tilbyde en spændende ansættelse, hvor du vil skulle være ansvarlig for det muskuloskeletale område, med vægt på MR. Der er på afdelingen dygtige beskrivende radiografer, som varetager skadekonferencer og beskriver både perifert og axialt skelet. Flere er uddannet vil at beskrive knogle CT. Desuden har vi lægekompetencer til at varetage MSK UL. Vi savner en radiolog til at varetage subspecialet, være fagligt ansvarlig og til at løfte området. Du vil skulle forestå den faglige dialog med klinikerne og supervision af beskrivende radiografer og uddannelsessøgende læger.

Der er et godt samarbejde med Ortopædkirurgisk Afdeling, som varetager flere specialfunktioner i regionen.

Siden alle radiologiske afdelinger i Region Sjælland blev fusioneret under SUH ledelse 1. januar 2022, har vi arbejdet på at udvikle faglige fællesskaber på tværs af matriklerne både for radiologer og radiografer. Det har betydet ensretning af protokoller, fælles instrukser og fokus på udformning af beskrivelserne. Der er derfor god mulighed for faglig sparring, erfaringsudveksling og samarbejde på tværs, fortrinsvist med afsnittet i Køge.

På afdelingen er der ansat 4 overlæger, 2 speciallæger, 2 faste 1. reservelæger og vi har uddannelsessøgende læger fra både Slagelse og Næstved. Afdelingen råder over to 1.5 T MR scannere, 3 high -end CT scannere og opdateret DR udstyr.

Vi kan tilbyde en afdeling med godt arbejdsmiljø, søde kollegaer og gode muligheder for faglig udvikling. Vi kan tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for fleksible arbejdstider. Der tilbydes relevante kurser.

Stillingen er vagtfri.

Du skal være speciallæge i radiologi. For at komme i betragtning til en ansættelse som overlæge, skal man have mindst 5 års ansættelse som speciallæge. Ansættelse efter overenskomst.

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt cheflæge Karina Vinum på mail kbu@regionsjaelland.dk eller telefon 24981343.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Jobbet er placeret i Slagelse kommune, Region Sjælland. Se flere læge jobs i Slagelse eller Region Sjælland.

Oprettet 29 januar og udløber 15 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Karina Vinum kirbywilliamjbrooksgarycooperkbu@morganvalenzuelaregionsjaelland.dk +4524981343

Lignende jobs