Overlæge i kirurgi til Bornholms Hospital
Er du speciallæge i kirurgi med brede kompetencer og gerne også speciallæge i urologi? Og ønsker du et job med fleksibilitet og muligheder for individuelle tilpasninger?
Vi søger en kollega, der ligesom os har et ønske om at sikre god behandling for kirurgiske patienter i Region Hovedstaden og give Bornholms kirurgiske patienter gode muligheder for behandling på øen og hospitalet.
På Bornholms Hospital kommer du til at indgå i teamet af parenkymkirurger og får rig mulighed for at tage fagligt ansvar for udviklingen af området efter aftale med den specialeansvarlige overlæge og afdelingsledelsen. Du får ligeledes stor indflydelse på din konkrete arbejdstilrettelæggelse og nødvendige efteruddannelse.
Er du interesseret i at give din viden videre til yngre kollegaer? Overlæger på Bornholms Hospital bidrager til vejledning og supervision af yngre læger ansat i afdelingerne, sammen med de uddannelsesansvarlige overlæger.
Stillingen slås som udgangspunkt op som fuldtidsstilling. Vagter foregår udenfor tjenestested med tilkald på 30 minutter. Indplacering i vagt følger Overlægeforeningens overenskomst med Danske Regioner.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026 eller efter aftale
Hvem er vi?
Bornholm Hospitals Afdeling for Kirurgi er en blandet kirurgisk afdeling med 3 selvstændige specialer: Parenkymkirurgi, Gynækologi-Obstetrik og Ortopædisk kirurgi.
Afdelingen er normeret til 12 fuldtids speciallægestillinger (4,5 til parenkymkirurgi) og 9 yngre læger under uddannelse. Hospitalet har en udbygget konsulentvirksomhed og samarbejde med eksterne speciallæger.
Afdelingen består af et sengeafsnit med 28 senge, og et ambulatorium for kirurgiske patienter, fordelt på de 3 specialer. I det dagkirurgiske afsnit er 10-15 endagskirurgiske senge. Der er knap 300 fødsler om året på Bornholm. Akutte patienter tilses i akutmodtagelsen.
Afdelingen har lægelig uddannelsesforpligtigelse indenfor den kliniske basisuddannelse og hoveduddannelsesstillinger i almen medicin.
Med stillingen følger en travl og spændende hverdag sammen med engagerede og kompetente medarbejdere og kolleger. En uhøjtidelig omgangstone i et åbent miljø med tæt dagligt samarbejde sikrer stor mulighed for indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og opgavevaretagelse.
Hvem er du?
Du er speciallæge i kirurgi, gerne med erfaring og interesse indenfor endoskopi.
Du har interesse for optimering af patientforløb baseret på kontinuitet i patientbehandlingen med ansvar for patienten gennem hele forløbet.
Du vil deltage engageret i undervisning af yngre læger og afdelingens personale, både supervision og vejledning.
Du er god til at kommunikere, har gode samarbejdsevner, er synlig og dynamisk samt i stand til at arbejde både selvstændigt og som del af et team.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte cheflæge for kirurgi på Bornholms Hospital på Anja Mitchell på mail anja.mitchell@regionh.dk eller telefon 50 91 99 06
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til overenskomst for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Det kan yderligere oplyses, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Vi kan hjælpe dig med at leje en hospitalsbolig på Bornholm.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV og autorisations-ID sendes via ”søg job” her på siden senest tirsdag den 27. januar 2026.
Ansøgningen bør være udformet under hensyntagen til speciallægers 7 roller. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Øvrige forhold
Vi kan hjælpe dig og din familie med at finde bolig i en kortere periode op til et år. Det er ikke nødvendigt fysisk at slå rødder på Bornholm, men hjertet skal banke for Bornholms Hospital. Vi kan vejlede omkring pendlerordninger i forhold til bus/tog/bro/færge/fly. Der er 6-8 daglige fly hver vej til København.
Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk
Læs mere om den dejlige ø Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholminfo.dk
Jobbet er placeret i Bornholm kommune, Region Hovedstaden. Se flere overlæge jobs i Bornholm eller Region Hovedstaden.
Oprettet 12 januar og udløber 27 januar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Anja Mitchell maysjustinanja.mitchellchad01@brownlyonsregionhmontgomery-moore.dk +4550919906
Lignende jobs
SA1 sygeplejerske - Bornholms Hospital
Speciallæge i almen medicin - Praksisklinikken på Bornholm
Operationssygeplejerske søges til Bornholms Hospital