Overlæge med funktionsansvar for geriatrisk ambulatoriefunktion søges

Region Syddanmark logoSygehuslæge · Kolding ·

Da vores funktionsansvarlige overlæge for geriatrisk ambulatoriet går på pension, søger vi en overlæge, som ud over at sætte patienten først i ord og handling vil hjælpe med at udvikle det geriatriske ambulatorie på Kolding Sygehus. Den demografiske udvikling peger i geriatriens retning, hvorfor konsolidering af gode arbejdsgange og nytænkning af vante funktioner, er en nødvendighed. Det kræver ledelse, hvorfor vi søger en overlæge med ansvarsområde for vores geriatriske ambulatorium.

Om specialefunktionen

Det geriatriske speciale varetager ambulatoriefunktion med faldudredning, medicinsanering og udredning af funktionstab, stuegang på geriatrisk afsnit, tæt samarbejde med ortopædkirurgerne i et velkørende orto-geriatrispor, tværfagligt demensteam (beliggende i Fredericia). Vi har konsulentfunktion for hele sygehuset, hvad gælder somatisk delirium. Derudover spiller vi en vigtig rolle i udviklingen af Demensvenligt Sygehus og i implementeringen af Sundhedsreformen.

Vi forventer, at

  • Du altid sætter patienten først - også i en travl dagligdag. Du inddrager patienten og arbejder med fælles beslutningstagning.
  • Du har sans for organisatorisk udvikling og muligvis også lederambitioner
  • Du er speciallæge i geriatri og har en stærk faglig profil.
  • Du har visioner for udviklingen af den geriatriske funktion i et moderne akutsygehus.
  • Du byder dig til, når dagligdagen er presset.
  • Du samarbejder på tværs af specialer og faggrupper.
  • Du deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af yngre kolleger.
  • Du deltager i forskning, udviklingsprojekter eller uddannelse.
  • Du deltager positivt i den kliniske implementering af forbedringsarbejde og vil være med til den fortsatte reorganisering af det geriatriske område.
  • Du prioriterer det gode arbejdsmiljø

Om din arbejdsfunktion

Hovedparten af din daglige funktion vil være i Medicinske Sygdomme. Du vil deltage i stuegang, ambulatoriefunktion og indgå i speciallægevagten på lige fod med dine speciallægekolleger. Du vil have ansvar for den faglige udvikling i ambulatoriet i tæt samarbejde med den ledende overlæge i geriatri. I funktionen som ansvarlig i ambulatoriet vil du indgå et tæt samarbejde med afdelingsledelsen i Medicinske Sygdomme og afdelingsledelsen i Hjerne-og Nervesygdomme vedrørende udvikling af demensudredningsklinikken, som drives af Hjerne-og Nervesygdomme i Kolding.

Vi tilbyder

En stilling i en spændende, kompleks og dynamisk afdeling, hvor patienten er i fokus, og hvor vi prioriterer den faglige kvalitet og uddannelse højt. Vi vægter tværfaglighed, teamtanke og gode samarbejdsrelationer internt og eksternt. Du vil få engagerede kolleger med høj faglig kompetence, og du vil opleve en kultur præget af tillid, respekt og humor. Vi prioriterer efteruddannelse samt kursus- og kongresdeltagelse.

Om Medicinske Sygdomme

Medicinske Sygdomme har 55 stationære senge. Vi har cirka 35-45 uddannelseslæger og 35 speciallæger. Vi har speciallæger og specialambulatorier i følgende specialer:

Infektionsmedicin

Nefrologi

Geriatri

Endokrinologi

Gastroenterologi i tæt samarbejde med Medicinsk Afdeling, Vejle

Vi har uddannelseslæger på følgende niveauer: prægraduat, KBU, introduktionsstillinger og hoveduddannelse i akutmedicin, geriatri, infektionsmedicin, nefrologi og endokrinologi. Desuden deltager vi i uddannelse af praktiserende læger, og vi prioriterer uddannelse højt.

Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden med en gode tone og et åbent sind. Det skaber et respektfuldt samarbejde med patienter og pårørende, kolleger, øvrige faggrupper og sygehusets øvrige afdelinger.

Læs mere om afdelingen her: Medicinske Sygdomme på Kolding Sygehus

Om ansøgningen og samtale

Du skal strukturere din ansøgning og CV efter de 7 lægeroller.

Ansøgningsfristen er 10/5 26. Vi afholder samtaler 20/5 2026, hvor afdelingsledelsen og nærmeste samarbejdspartnere deltager. Samtalen tager udgangspunkt i ansøgningen og en kort case.

Vi indhenter referencer efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er fra 1. august eller efter aftale. Løn i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse indhenter SLB børneattest.

For mere information kontakt cheflæge Anne Friesgaard Christensen, anne.friesgaard.christensen@rsyd.dk, 76362162 eller ledende overlæge i geriatri Lisbeth Fredholm, lisbeth.fredholm@rsyd.dk, 76362608

Jobbet er placeret i Kolding kommune, Region Syddanmark. Se flere sygehuslæge jobs i Kolding eller Region Syddanmark.

Oprettet 15 april og udløber 10 maj. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anne Friesgaard Christensen shigginsfrank50anne.frisesgaard.christensenvbryant@calhoun-sharpmoss-robertsrsydmcmahon.dk +4576362162

Lignende jobs