Pædagog eller helsepædagog til Heimdal

Driftsfonden Marjatta logoSocialpædagog · Faxe ·
Driftsfonden Marjatta / pædagogik / specialpædagogik / helsepædagog / Deltid / Deltid

Marjatta søger en skriftlig stærk pædagog eller helsepædagog til Heimdal i voksencenter Vidarslund

I Vindbyholt ligger Vidarslund– et stærkt og levende fællesskab under Marjatta, bestående af fire, snart fem, botilbud, hvor naturens rytmer, årstidernes skiften, kunstneriske tilbud og det menneskelige møde danner rammen om hverdagen for vores beboere.

Vidarslund er en del af Marjatta og bygger på ”Venlighed som fremgangsmåde” – et værdigrundlag, hvor vi møder hinanden med ligeværd, respekt og en dyb forståelse for menneskets individuelle udviklingsvej.

Heimdal er et §108-tilbud for 12 beboere i alderen 25–54 år, alle med forskellige og særlige behov. Her arbejder vi med nærvær, tydelige rytmer og et miljø, der skaber tryghed, trivsel og mulighed for personlig vækst. I Heimdal arbejder vi ud fra Marjatta værdi-, mål- og handlegrundlag og Rudolf Steiners pædagogiske impuls er det bærende fundament for vores praksis.

Vi søger en medarbejder, der:

· Med begejstring og trofasthed vil støtte beboerne i deres udvikling
· Er skriftlig stærk og har erfaring med faglig dokumentation og evaluering, og ser det som en naturlig del af den pædagogiske opgave
· Kan varetage medicinhåndtering sammen med de øvrige kolleger
· Kender til LA2u-samtaler og kan indgå i strukturerede udviklingsforløb
· Kan ledsage beboerne i hverdagens rytmiske og meningsfulde gøremål – madlavning, rengøring, aktiviteter m.m.
· Har humor, varme og evne til at skabe en let og hjertelig stemning
· Har lyst til at arrangere kultur- og naturoplevelser, hvor fællesskabet kan udfolde sig
· Er praktisk anlagt, skaber overblik og bevarer roen i rytmen
· Er en holdspiller, der værdsætter fælles refleksion og kollegialt samarbejde
· Er fleksibel og kan omstille sig efter husets behov

Vi tilbyder dig:

· En hverdag præget af humor, omsorg og meningsfulde fællesopgaver
· Kreative, kulturelle og hjemlige stunder i et trygt fællesskab
· Et arbejdsrum med plads til faglig og personlig udvikling
· Et lærings- og udviklingsmiljø sammen med kompetente og engagerede kollegaer

Jobbet indebærer bl.a.:

· Pædagogisk arbejde i en faglig kontekst med god sparring
· Pædagogisk og sundhedsfaglig journalføring
· Medicinhåndtering
· Hjælp til personlig hygiejne
· Ledsagelse på ferieture og længere udflugter
· Skiftende arbejdstider: dag, aften og nat, samt hver 2. weekend og på helligdage
· Kørekort er påkrævet

Løn: Stillingen er på 32 timer/uge, og lønnen er efter gældende overenskomst og ud fra reglerne for lokal løndannelse.

Ansøgningsprocedure Send din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside under “Ledige stillinger”.

Ansøgningsfrist: Fredag den 10.4.26 – samtaler afholdes kort efter. Tiltrædelse: 1.6.26 2026 eller evt. før hvis det kan aftales.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Rina Filiti på mail rodriguezethanrifimcintyrekimberly@larsondavismarjattaroberts.dk

Ved ansættelse indhentes relevant straffe- og børneattest, samt efter aftale referencer fra tidligere arbejdsplads.

Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.

Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk

Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. I Marjatta bygger vi vores arbejde på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta rummer ca. 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt kompetente medarbejdere, som med varme og professionalisme understøtter hver enkelt borgers trivsel, udvikling og livskvalitet.

Jobbet er placeret i Faxe kommune, Region Sjælland. Se flere socialpædagog jobs i Faxe eller Region Sjælland.

Oprettet 27 marts og udløber 10 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Rina Filiti rodriguezethanrifimcintyrekimberly@larsondavismarjattaroberts.dk +4556517897

Lignende jobs