Pædagog eller medarbejder med pædagogisk tilgang til Beskæftigelsen på Lærkely
Brænder du for at skabe udvikling, trivsel og meningsfulde aktiviteter for borgere med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne? Er du initiativrig, fagligt stærk og klar til at sætte retning i både pædagogiske og praktiske opgaver? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om stillingen
Vi søger en pædagog eller en kollega med en tydelig pædagogisk tilgang og refleksionsevne. Du er en igangsætter, der kan se muligheder, skabe nye processer og føre dem helt i mål. Måske er du idérig i forhold til savværket, har flair for byggeprojekter eller er kreativ med blomster og håndværk, uanset hvad sætter du dit præg på hverdagen og aktiviteterne.
Hvem er vi?
Lærkely er et bo- og beskæftigelsestilbud for voksne borgere med varigt nedsat funktionsevne. Beskæftigelsen drives som et mindre landbrug med dyr, markarbejde og et savværk, hvor vi producerer træ til egne shelters, skydetårne, skure med mere. I alt er 20 borgere tilknyttet beskæftigelsen, heraf to i enkeltmandsprojekter.
Vi arbejder ud fra individuelle indsatsmål, der tager udgangspunkt i borgerens ønsker, behov og færdigheder. Vores faglige fundament bygger på positiv psykologi, forudsigelighed, low arousal og neuropædagogik. Dokumentation foregår i KMD Nexus.
Vi følger Tønder Kommunes leveregler og vægter et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor vi spiller hinanden gode og lærer af og med hinanden.
Læs mere om Lærkely på vores hjemmeside
Vi søger dig, som
- er en opfindsom igangsætter og kan varetage selvstændige opgaver
- er fagligt velfunderet og deler gerne viden og feedback.
- kommunikerer tydeligt og ærligt
- arbejder struktureret, men kan omstille dig i en travl hverdag
- er ansvarlig, loyal og fleksibel
- møder både borgere og kolleger med humor, ærlighed og engagement
- gerne har håndværksmæssig erfaring eller flair "du har hænderne skruet godt på".
Vi tilbyder
- en spændende arbejdsplads, hvor du får indflydelse på udviklingen
- mulighed for at præge den pædagogiske retning og dagligdagen
- en uformel, åben og transparent omgangstone
- fokus på faglighed, kvalitet og efteruddannelse
- et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok
- en meningsfuld og varieret hverdag med ansvar, nærvær og udvikling
- en arbejdsplads med fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø
- en arbejdsplads præget af tværfaglighed, tillid og løbende kompetenceudvikling, blandt andet med mulighed for, at to medarbejdere hvert halve år kan tage et diplomfag.
Stillingen er på 37 timer pr. uge i henhold til trepartsaftalen og med tiltrædelse 1. april 2026. Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler, og vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.
Forudgående besøg og yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til tilbudsleder Jakob Molbo-Schulz på tlf. 20 25 99 63 eller ved direkte henvendelse tilbuddet på tlf. 74 92 83 73.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Jobbet er placeret i Tønder kommune, Region Syddanmark. Se flere socialpædagog jobs i Tønder eller Region Syddanmark.
Oprettet 5 februar og udløber 9 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Jakob Molbo-Schulz +4520259963
Lignende jobs
Fagkoordinator til Lærkely Bo og Beskæftigelse
Social- og sundhedsassistent til Lærkely Botilbud
Pædagog eller omsorgsmedhjælper til Lærkely Botilbud