Pædagog til 2:1-projekt – specialiseret anbringelsestilbud
Vil du være den stabile voksne, der gør forskellen i et ungt menneskes liv? Alpha Vrangstrupvej søger en pædagog til et specialiseret 2:1-projekt på fuld tid. Stillingen indgår i et intensivt og målrettet behandlingsforløb, hvor relationelt arbejde, struktur og høj faglighed er afgørende for den unges udvikling og trivsel.
Om Alpha Vrangstrupvej
Alpha Vrangstrupvej er et specialiseret socialpædagogisk tilbud til unge og voksne i alderen 10–35 år, som har behov for en længerevarende eller intensiv støtteperiode.
Alpha skaber veje til trivsel og et selvstændigt liv gennem helhedsorienterede og individuelt tilrettelagte forløb efter serviceloven: §43: én-til-én anbringelser, §107: botilbud med høj normering samt §101: intern misbrugsbehandling, integreret i botilbuddet, så støtte i hverdagen og specialiseret indsats går hånd i hånd.
Afdelingen tilbyder et lille, skærmet og struktureret miljø for borgere med komplekse problemstillinger, herunder tilknytningsforstyrrelser og omsorgssvigt, ADHD, angst og andre psykiske vanskeligheder, misbrug og kriminalitetstruede livsforløb samt nedsatte sociale og kognitive færdigheder.
Mange af vores borgere profiterer særligt af en høj grad af forudsigelighed, tydelig struktur, genkendelighed og praktisk læring, hvor borgeren støttes i at mestre nye færdigheder trin for trin i trygge rammer.
Det pædagogiske arbejde foregår tværfagligt og understøttes af interne psykologer, løbende supervision og mulighed for samarbejde med VISO.
Vores tilgang bygger på empowerment og strukturpædagogik, og vi anvender blandt andet social færdighedstræning, KAT-kassen og HAP (Hash Afvænnings Program). Metoderne tilpasses altid den enkelte borger og anvendes fleksibelt og situationsbestemt.
Dit arbejde
Som pædagog i 2:1-projektet vil du:
- arbejde tæt og kontinuerligt med én borger i et intensivt forløb
- skabe struktur, forudsigelighed og trygge rammer i hverdagen
- arbejde relationelt og behandlingsunderstøttende
- indgå i tværfagligt samarbejde med psykologer, ledelse og visitation
- dokumentere og arbejde systematisk med mål, delmål og handleplaner
- der arbejdes i døgnvagter
Vi lægger vægt på, at du...
- er uddannet pædagog
- kan arbejde selvstændigt og bevare overblik i komplekse situationer
- er rolig, struktureret og relationsstærk
- har erfaring med (eller motivation for) arbejdet med borgere med komplekse sociale og psykiske vanskeligheder
- trives i tæt relationsarbejde og høj grad af fagligt ansvar
- har kørekort
Vi tilbyder...
- en fuldtidsstilling
- et fagligt krævende og meningsfuldt arbejde i et specialiseret tilbud
- tæt sparring, supervision og adgang til psykologfaglig støtte
- en organisation med høj faglighed og tydelige rammer og fokus på team-samarbejde
- mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker i udsatte livssituationer
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til job@opholdssteder.dk og skriv “Pædagog til Alpha” i emnefeltet.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Ani Storm på ani@opholdssteder.dk.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Jobbet er placeret i Favrskov kommune, Region Midtjylland. Se flere socialpædagog jobs i Favrskov eller Region Midtjylland.
Oprettet 26 januar og udløber 27 februar. Kilde: Jobnet
Kontakt: Ani Storm Frøslev nunezjavieranialexandersnyderchristine14@opholdsstederjohnsonmoyer.dk