Pædagog til MIDThuset - Specialpædagogisk Rolle i Slimminge
Pædagog / Kommunikation / Uddannelse / specialpædagogik / udskoling / neuroaffektiv / inklusion
Pædagog på 37 t til Heldagsskolen i Slimminge med start 1/1 2026Heldagsskolen i Slimminge er et kombineret dagbehandlings- og specialundervisningstilbud i Køge Kommune. Skolen ligger i hyggelige, landlige omgivelser.
Vi modtager børn fra 0. til 9. (10.) klasse, der er udfordret indenfor:
- sociale og/eller følelsesmæssige vanskeligheder
- indlæringsvanskeligheder
- ADHD
- lettere autismespektrumsforstyrrelser
- tilknytning
- skoleværgering
- angstproblematikker
På Slimminge har vi fokus på anerkendelse, og i at støtte barnet og familien i udviklingsprocesser, som tager udgangspunkt i både barnets og familiens nærmeste udviklingszone. Der er et sideløbende fokus på både barnets skolefaglige udvikling og barnets personlige mestringsstrategier.
Pædagoger på Slimminge arbejder både i og udenfor klassen. I perioder er pædagogerne en del af et klasseteam, og i perioder arbejder de på tværs af to klasser, og er en del af et lidt større team. Det betyder, at du både skal kunne arbejde i mindre og større grupper.
Den ledige stilling er i MIDThuset, som er vores udskolingsgruppe.
På Slimminge arbejder ledelse og medarbejdere tæt sammen omkring kerneopgaverne, ligesom medarbejdergrupper på tværs af faglighed arbejder tæt sammen. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om at vidensdele og sikre information til relevante personer i din hverdag.
Stillingsprofil og personlige kompetencer:
- Have blik for struktur og være forudseende.
- Kunne tage initiativ og være karavanefører i hverdagen.
- Kreativ og legende i samspillet med eleverne.
- Reflektere i relation til din egen pædagogiske praksis, samt have lyst at nørde pædagogikken med dine kollegaer.
- Have lyst til at udvikle på den neuroaffektive forståelse og sansemotoriske tilgang, samtidig med at den almene dannelse og guidning ift. menneskelige normer og værdier er i fokus.
- Udarbejde skriftlige statusoplæg og handleplaner
- Engagere dig i forældrekontakten, da dette har stor betydning for de unges hverdag og trivsel.
- Hente og bringe eleverne i skolens minibusser. Du skal forvente at kunne have op til 4 faste kørsler om ugen. Så kørekort kategori B er påkrævet.
- Arbejde i mini-SFO ind over skoleferier.
- Vi lægger vægt på at du generelt har et positivt livssyn, og vælger at se mulighederne, når du oplever udfordringer.
- At du generelt har lyst til at videreudvikle dig og er nysgerrig på hvad der sker af udvikling indenfor området.
Ansøgning og kontakt
Din ansøgning bilagt CV, dokumentation for uddannelse samt udtalelser/referencer skal være os i hænde senest fredag den 14/11 kl. 12.00.
Lønnen fastsættes efter principperne om Ny Løn og i henhold til overenskomst med PFF.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Lignende jobs
Pædagog til SFO ved Vemmedrupskolen i Køge
Dansklærer med Specialpædagogiske Kompetencer - Borup Skole
Engageret Pædagog til Specialpædagogisk Fritidstilbud i Næstved
Pædagog til specialpædagogisk basisgruppe - Multiverset, Amager
Relationsstærk pædagog søges til specialklasse i Fredensborg
Se flere Pædagog jobs i Køge eller hele Region Sjælland