Pædagog – kombiner bofællesskab, gruppetilbud & bostøtte

Herlev Kommune logoSocialpædagog · Herlev ·
Herlev Kommune / pædagogisk / udviklingshæmning / autisme / Fuldtid / Fuldtid

Vi søger en pædagog til Socialpædagogiske Tilbud i Herlev Kommune med start den 1. juni 2026. Arbejdstiden er 32-37 timer ugentligt, hvilket kan aftales nærmere.

Dine opgaver vil være en kombination af bostøtteopgaver for borgere i et bofællesskab og udeboende borgere. Derudover vil der være opgaver i et ugentligt gruppetilbud.

Om Socialpædagogiske Tilbud

Organisationen består af 6 bofællesskaber uden døgnbemanding, hvor i alt 24 personer med udviklingshæmning bor. Derudover yder vi individuel- og gruppebaseret støtte til ca. 70 personer, der bor i egne lejligheder på forskellige adresser i Herlev. Denne gruppe inkluderer personer med udviklingshæmning, borgere med ASF eller senhjerneskade. Vi varetager også forebyggende indsatser i henhold til SEL § 82. Vores tilbud inkluderer desuden et værested, som alle borgere er velkomne i to aftener om ugen.

Vi arbejder dagligt i enheder med 3-4 medarbejdere i hver. Stillingen indebærer en del arbejde alene. Derfor søger vi en kollega, der både kan lide at arbejde selvstændigt og sammen med andre i et team.

Der er gode rammer for faglig sparring i dagligdagen. Derudover er der ugentlige møder, hvor der er mulighed for at fordybe sig i de pædagogiske dilemmaer og refleksioner.

Vi søger en person, der:

  • Har en pædagogisk uddannelse.
  • Har erfaring med målgruppen udviklingshæmmede og borgere med autisme.
  • Er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstid.
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret i mange sammenhænge.
  • Kan bidrage på teammøder med struktur.
  • Vægter udvikling, høj faglighed og etik samt udviser respekt og forståelse over for det enkelte menneske.
  • Har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt.
  • Har et godt overblik og kan skabe tryghed for beboerne, selv når der er mange bolde i luften.
  • Er villig til at deltage i beboerferier, arrangementer og supervision.
  • Har engagement i det borgernære arbejde.

Hos os vil du opleve:

  • En struktureret og grundig introduktion til din nye arbejdsplads og de enkelte opgaver.
  • En skøn og mangfoldig borgergruppe i aldersgruppen 20-75 år.
  • En engageret personalegruppe med et højt fagligt ambitionsniveau.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling herunder KRAP og neurouddannelse.
  • Varieret dagligdag med mange pædagogiske initiativer og arrangementer.
  • En høj grad af frihed under ansvar, herunder indflydelse på egen arbejdstid.
  • Mulighed for fordybelse i det pædagogiske arbejde.
  • Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø.
  • Gode og positive tilbagemeldinger fra Socialtilsynet og Arbejdstilsynet.
  • At ledelsesformen baserer sig på principperne om tillidsbaseret ledelse.
  • Masser af humor og mange grin.

Du kan forvente at din arbejdstid som udgangspunkt ligger i tidsrummet mellem kl. 8-18 med en ugentlig aften i bofællesskabet med madlavning og spisning. Derudover en aften i vores gruppetilbud til kl. 21.30. Der vil være søndagsarbejde ca. hver 4. søndag.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lars Holbøll på telefon 2910 3134 eller tillidsrepræsentant Tina Carøe på telefon 2326 5716. Du kan også læse mere om organisationen på www.socialpædagogisketilbud.herlev.dk

Løn

Lønnen følger gældende overenskomst med den faglige organisation SL.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 7. april 2026, kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 13. og 15. april 2026.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Jobbet er placeret i Herlev kommune, Region Hovedstaden. Se flere socialpædagog jobs i Herlev eller Region Hovedstaden.

Oprettet 17 marts og udløber 7 april. Kilde: Jobnet

Kontakt: Lars Green Holbøll +4529103134

Lignende jobs