Vil du støtte mennesker med sindslidelser i deres eget hjem i Skanderborg?
Socialpædagog / socialpsykiatri / hjemmebesøg / sundhed
Vil du være en del af vores udgående team, hvor vi støtter mennesker i eget hjem, i at håndtere de udfordringer der er i at leve med en alvorlig sindslidelse?
Stillingen er på 32-37 t/uge og arbejdstiden ligger primært i dagtimerne og weekendarbejde hver 4. lørdag.
Stoa Udgående Team er et socialpsykiatrisk tilbud til mennesker der lever med sindslidelser som spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og skizofreni. Mange har komorbiditet med flere lidelser og nogle har udfordringer med selvskade.
En typisk arbejdsdag i Udgående Team
Der køres ud fra Møllegade 8b i Skanderborg, hvor vi også har kontor og mødelokaler, som benyttes af personalet og også af beboere i forbindelse med træningsgrupper, møder med samarbejdspartnere og kropsbehandlinger.
Som pædagogisk medarbejder arbejder du selvstændigt med beboerne i deres eget hjem og indsatsen er individuelt tilpasset til beboerens udfordringer. Du den faglige støtte, der hjælper beboeren med at skabe struktur, kaste lys på hvad der foregår, når noget er svært, og finde modet til at tage nye skridt mod trivsel og selvstændighed.
Sammen med beboeren planlægger du dagens forløb og arbejder mod de mål og delmål, som denne selv har været med til at udforme. Målene funderes i den kommunale handleplan og Stoa Gruppens udviklingsmodel. De kan være at mestre praktiske udfordringer, håndtere relationer eller skabe ro og overskud i hverdagen. Eller at følge aftaler om måltidsstøtte og samvær, hvis man har en spiseforstyrrelse.
Du vil i løbet af en dag besøge flere forskellige beboere.
Du vil også skulle varetage rollen som tovholder for én eller flere beboere og have det behandlingsmæssige overblik over beboeren. I forbindelse med tovholderfunktionen deltager du i forskellige møder med beboeren, enten alene eller sammen med lederen.
Vores ønsker til dine kompetencer:
Arbejdet i beboerens hjem kræver nærvær, respekt og klare grænser. Du møder mennesker dér, hvor de er, med engagement og ro. Du skal turde stå fast i dig selv, også når livet viser sig fra sin svære side.
Dertil ønsker vi at
- Du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse
- Du har erfaring med at arbejde med mennesker med psykiatriske diagnoser
- Du er dygtig til at danne relationer
- Du har terapeutisk forståelse
- Du har en naturlig autoritet og hviler i dig selv
- Du er reflekteret, tydelig, tålmodig og tør afvente uden straks at gribe til handling
- Du ikke er bange for at bringe dig selv og din faglighed i spil
- Du har blik for det der virker og ikke kun det der er svært
- Du har kørekort og IT-kendskab på brugerniveau og kan formulere dig godt i både tekst og tale.
Du må meget gerne have erfaring med relationsarbejde, miljøterapi, recovery-tilgangen, men hvis ikke, må du være villig til at sætte dig ind i det teoretiske stof om ovenstående.
Du skal have lyst, vilje og evne til at tage Stoa Gruppens værdigrundlag og socialfaglige metoder til dig og udøve det pædagogiske arbejde og behandlingsarbejdet indenfor dette.
Du skal kunne rumme svære emotionelle vanskeligheder, samt stor forskellighed på flere planer, og være nysgerrig på selvsamme.
Du skal have et godt overblik, være fleksibel og kunne arbejde struktureret og fokuseret.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og alene, samtidig med at du arbejder i overensstemmelse med kollegagruppen. Du må have gode samarbejdsevner og trives i grupper og være villig til at arbejde med dig selv i relation til dit arbejde.
Dertil ønsker vi at
- Du sørger for at levendegøre Stoa Gruppens socialfaglige metoder i overensstemmelse med vores vision, mission og værdigrundlag.
- Du skaber sammenhæng mellem den måde beboerne har det på, de socialfaglige metoder vi anvender og de mål beboerne har for fremtiden og er således med til at bære håb og skabe sammenhæng.
Om Stoa Gruppen
I Stoa Gruppen laver vi botilbud, bostøtte, udgående team-løsninger, samt aktivitets- og samværstilbud, til mennesker med svære psykosociale vanskeligheder.
Vores ambition er at være et stærkt forbillede i behandling af mennesker med sindslidelser. Vi ønsker at støtte og give læ for menneskers proces med at finde egen mening i tilværelsen, og understøtte, at man får succes med de aktiviteter, man ønsker at fylde sit liv med.
I medarbejdergruppen arbejder vi efter nedenstående værdigrundlag (forkortet udgave):
- Vi ønsker at arbejde med os selv, og vi er modige nok til at erkende og arbejde med egne svagheder.
- Vi vil arbejde med vores relationer indbyrdes. Vi tror på at åbenhed, ærlighed og gensidig omsorg giver det bedste forhold mellem medarbejdere og ledelse, medarbejderne imellem og mellem medarbejdere, ledelse og beboere.
- Vi tror på, at vi alle gør vores bedste ud fra de resurser, vi har.
Vi forventer at du som medarbejder deltager i relevante møder, supervision og på vores månedlige, interne uddannelsesdage, samt at du dokumenterer dit arbejde fagligt og reflekteret.
Send din ansøgning til jobrobert57ortizjosephmacdonaldfrank@stoa.dkbolton-martinez.dkfischer-rodriguez.dkjones.dk
Ansøgningsfrist er den 24. november 2025. Samtaler forventes at finde sted den 28. november 2025 i vores administration på Smedebakken 6, 8740 Brædstrup.
For mere info se www.stoa.dk eller kontakt faglig koordinator, Ditte Michelsen kyle14lewiswilliamdmgryan@harris-walters.dkstoa.dkjones.dk eller direktør, Jeanette Skjold, på tlf. 30351505.
Som følge af persondataforordningen, giver du ved at sende os en ansøgning, tilsagn om, at vi må behandle dit CV og din ansøgning. Det tilsendte vil kun være tilgængeligt for de medarbejdere, som er involveret i rekrutteringsprocessen. Al data slettes efterfølgende indenfor et halvt år, medmindre vi laver anden aftale med dig.
Lignende jobs
Vil du støtte unge i deres recovery-rejse i Favrskov?
Vil du gøre en forskel? Frivillighedskoordinator hos Røde Kors i Ikast
Pædagoger søges til specialiseret botilbud i Randers
Vil du skabe trygge rammer som socialpædagog i Vejle?
Vil du støtte psykisk sårbare voksne i Aarhus?
Se flere Socialpædagog jobs i Skanderborg eller hele Region Midtjylland