Park og Vej, Mariagerfjord Kommune søger medarbejdere til Vejområdet

Mariagerfjord Kommune / Ufaglært / vejvedligehold / maskinbetjening / betonerfaring / Fuldtid / Fuldtid

Som led i et generationsskifte søger Park og Vej i Mariagerfjord Kommune engagerede medarbejdere til, drift, pleje og vedligeholde af kommunens vejnet.

Driftsafdelingen i Park og Vej, er en kommunal entreprenørenhed som beskæftiger ca. 60 medarbejdere og som hver dag arbejder på at skabe gode rammer for kommunens borgere at, ”leve, bo og arbejde i”.

I Park og Vej arbejder vi i teams som betyder, at alle er med til at organisere og løse opgaverne i de enkelte teams. Afdelingen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, god stemning samt en kultur hvor man hjælper hinanden.

Inden for ”vejområdet” er hovedopgaverne, drift og vedligehold af veje og rabatter, parkerings- og rastepladser, fortove, stier, broer og tunneller, afvanding, skilte, striber samt andet vejudstyr. Stillingerne indgår i henholdsvis vejmandsteamet og maskinteamet som i fællesskab løser en lang række serviceopgaver i hele kommunen.

I vejmandsteamet vil de primære opgaver vil være tilsyn, renhold og vedligehold af kommunes arealer og inventar herunder toiletter, rastepladser, skraldespande, græsslåning, skilte, borde/bænke m.m. – se stillingsbeskrivelsen her.

I maskinteamet løses opgaver inden for afvanding af vejene, vedligeholdelse af rabatter og grøfter, fejning og renholdelse af belægninger, graveopgaver og mindre anlægsopgaver – Se stillingsbeskrivelsen her.

Udover ovennævnte søges der en specialarbejder med ”betonerfaring” til reparation og vedligeholdelse af broer og beton konstruktioner – se stillingsbeskrivelsen her.

Der arbejdes daglig ud fra digitale værktøjer og det vil være et krav at kan og/eller er villig til at lære at anvende de værktøjer.

Der er tale om en helårsansættelse som vil medføre, at man skal deltage i kommunens vinterberedskab, hvilket i perioden november-marts vil kunne medføre skæve arbejdstider(overarbejde)

Vi lægger vægt på.

  • Har erfaring med og interesse for opgaver inden for vejområdet.
  • Har alsidig erfaring i kørsel med moderne maskiner (maskinteam)
  • Kan lide at være ude i al slags vejr.
  • Er engageret og i stand til, at arbejde både selvstændigt og i team.
  • Har en god fysik, da der er tale om fysisk arbejde.
  • Sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde.
  • Har praktisk håndelag, evt. håndværker

Har et godt humør og er en god kollega.

Minimum har kørekort B, gerne BE og CE

Se de enkelte stillingsbeskrivelser for at se de opgaver vi løser i Park og Vej

Vi tilbyder:

  • Alsidigt og spændende job, hvor du har indflydelse på din hverdag.
  • Tidssvarende arbejdsforhold og en arbejdsplads hvor alle er ligeværdige og medbestemmende.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et attraktivt miljø med glade og engagerede kollegaer.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  

Din primære arbejdsplads vil være i Hadsund eller Hobro, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.

Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Hvis du vil vide mere
Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Teamleder Søren Munk 2974 3228 eller konstitueret afdelingsleder Arne Lykkegaard 2165 2426. 

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.

Kan du se dig selv i jobbet skal vi have din ansøgning senest søndag den 22/2. Det forventes, at der afholdes løbende samtaler frem til uge 9. Ansættelse kan ske løbende, eller snarest muligt, efter uge 9.  

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.

Oprettet 28 januar og udløber 22 februar. Kilde: Jobnet

Kontakt: Søren Munk +4529743228

Lignende jobs