Pedel og kabelbaneoperatør - en unik helårsrolle i Assens
Brænder du for at skabe gode oplevelser for andre – både på vandet og i hverdagen? Har du lyst til en alsidig stilling, hvor du om sommeren er en central del af livet i Assens Cablepark, og om efteråret og vinteren er du med til at sikre, at Arena Assens fungerer som et velfungerende, levende samlingspunkt for foreninger, borgere og gæster?
Så er det måske dig, vi leder efter.
En sæsonvarieret stilling med masser af energi
Maj – september: Kabelbaneoperatør & udendørs drift
I sommerhalvåret bliver du en nøgleperson i Assens Cablepark. Her er du med til at give gæsterne en tryg, sjov og professionel oplevelse på vandet. Du bliver oplært i at betjene kabelbanen og skal kunne gennemføre et livredningskursus, så du kan agere sikkert og roligt, når der er brug for det.
Derudover indgår du i pasning af de udendørs arealer omkring både cableparken og Arena Assens – et arbejde hvor du kan se resultaterne af din indsats hver dag.
September – april: Pedel i Arena Assens
Når efteråret kommer, rykker du indenfor og bliver en vigtig del af driften i Arena Assens. Her varetager du klassiske pedelopgaver som:
- Vedligeholdelse af bygninger og faciliteter
Mindre reparationer og praktiske opgaver
Klargøring og rengøring af haller og lokaler til foreninger, events og aktiviteter
Samarbejde med brugere, trænere og arrangører
Du bliver en del af et hus, hvor foreningsliv, kultur og aktivitet går hånd i hånd – og hvor din indsats gør en reel forskel for tusindvis af brugere.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Trives i en hverdag med stor variation
Har hænderne godt skruet på og kan løse praktiske opgaver selvstændigt
Er imødekommende og glad for at møde mange forskellige mennesker
Har lyst til at arbejde tæt på foreningslivet og bidrage til gode rammer
Er tryg ved vand og klar til at tage livredningskursus
Kan bevare overblikket – også når der er travlt
Hvis du har erfaring fra pedelarbejde, teknisk drift, friluftsliv eller servicefag, er det en fordel, men det vigtigste er din indstilling og lyst til at lære.
Vi tilbyder
En unik helårsstilling med stor variation
Et stærkt team og en arbejdsplads med højt humør
Mulighed for at præge udviklingen af både Arena Assens og Assens Cablepark
En hverdag tæt på mennesker, aktivitet og natur
Jobbet er placeret i Assens kommune, Region Syddanmark. Se flere pedel jobs i Assens eller Region Syddanmark.
Oprettet 9 marts og udløber 31 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Michael Iwersen jessica02eileenmoralescenterchef@lambertmahoney-rosarioguerreroarena-assens.dk +4522349788