Peer-medarbejder til Vista Balboa

Odense Kommune logoOmsorgsmedhjælper · Odense ·
Odense Kommune / Ufaglært / psykisk sårbarhed / dobbeltdiagnose / recovery / Deltid / Deltid

Brænder du for at gøre en forskel med dine levede erfaringer? Vista Balboa søger en peer-medarbejder med ca. 10-15 timer om ugen, primært i vores værested, som vil være med til at styrke borgernes recoveryproces og skabe håb og mening i hverdagen.

Om Vista Balboa
Vi er et rehabiliterings- og behandlingstilbud til borgere med en dobbeltdiagnose dvs. mennesker med svære sindslidelser, et omfattende forbrug af rusmidler og /eller alkoholmisbrug samt sociale problemer. Vi har pt .45 borgere, som har behov for hjælp til planlægning og alt det praktiske, der får en hverdag til at hænge sammen. En del af dette består i at sikre behandling for både sindslidelse og misbrug.

Værestedet er et rehabiliteringstilbud, som bl.a. har til formål at medvirke til at højne mestringsevnen og livskvaliteten hos en meget udsat borgergruppe. Vi ser værestedet som en træningsbane, hvor målgruppen dels kan få dækket de basale behov såsom socialt samvær, omsorg, mad, og hvor de samtidigt kan træne dét at indgå i sociale sammenhænge.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang, hvor relationer, borgerinddragelse og tværfagligt samarbejde er i centrum.

Om stillingen
Som peer-medarbejder bliver du en del af det daglige miljø og bidrager med dine egne erfaringer fra psykisk sårbarhed, livskriser og/eller social udsathed – og ikke mindst med det, du har gjort for at komme videre i livet.

Du vil indgå i et team med social- og sundhedsfaglige kollegaer, hvor du både arbejder med afgrænsede opgaver og indgår i den fælles støtte til borgerne. Det er vigtigt, at du kan arbejde professionelt med din erfaring – og samtidig være tydelig i din rolle. Vi forestiller os at du primært vil være fast medarbejdere i værestedet, men også ud på borgerbesøg hvor det giver mening.

Stillingen er deltids, og arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset til og med 2027, da den er finansieret af midlertidige projektmidler.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Skabe håb og motivation gennem samtaler og fællesskab med borgere i værestedet
  • Støtte borgernes personlige recoveryproces med udgangspunkt i din egen erfaring
  • Deltage i aktiviteter, hverdagsopgaver og borgerforløb sammen med teamet - både i værestedet men også i borgernes eget hjem
  • Være brobygger mellem borger og medarbejdere
  • Bidrage til refleksion og udvikling i det tværfaglige samarbejde
  • Være med til at tydeliggøre peer-rollen – både for borgere og kolleger

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har Peer-uddannelse på niveau med den regionale psykiatris peeruddannelse
  • Har erfaring med psykisk sygdom eller anden sårbarhed – og er nået et sted i livet, hvor du kan bruge din historie til at støtte andre
  • Har viden om recovery og lyst til at gøre en forskel i andres forløb
  • Kan arbejde reflekteret og professionelt med din levede erfaring
  • Har overskud, stabilitet og mod på at indgå i et tværfagligt samarbejde
  • Kan sætte grænser og er opmærksom på egen trivsel og rolle

Vi tilbyder

  • En vigtig rolle i en fagligt velfunderet og engageret medarbejdergruppe
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling, dialog og borgerinddragelse
  • Introduktion, relevant sparring og løbende supervision
  • En meningsfuld arbejdsdag, hvor dine erfaringer bliver en ressource

Du bliver en del af Vista Balboa, men også af et større praksisfællesskab sammen med Flexbostøtten, Vista Hus og Sociale Viceværter – med fælles ledelse og samarbejde på tværs. Vi holder til centralt i Absalonsgade.

Løn og ansættelse
Stillingen aflønnes efter gældende FOA-overenskomst. Som peer-medarbejder i Odense Kommune er du omfattet af tavshedspligt og skal følge kommunens retningslinjer for dokumentation og samarbejde.

"Stillingen er tidsbegrænset med ansættelse frem til udgangen af 2027, da den er finansieret af midlertidige projektmidler. Der vil løbende blive taget stilling til mulighederne for forlængelse afhængigt af projektets udvikling og finansiering."

Vil du være med?
Hvis du er nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder Anne Brunse Vaaben på telefon 40 41 57 44 eller assisterende rehabiliteringsleder Søren Kilbæk på telefon 23 26 51 94.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 23. marts 2026. Samtaler forventes afholdt den 27. marts 2026. Tiltrædelse efter aftale.

Jobbet er placeret i Odense kommune, Region Syddanmark. Se flere omsorgsmedhjælper jobs i Odense eller Region Syddanmark.

Oprettet 9 marts og udløber 23 marts. Kilde: Jobnet

Kontakt: Anne Brunse Vaaben +4540415744