Ph.d.-stilling i Akutberedskabet: Evidensbaseret forskning i hjertestop
Er du uddannet eller erfaren indenfor lægevidenskab og forskning? Trives du med kvantitativ og kvalitativ forskning, formidling, projektstyring og opgaveløsning? Vi søger en eller flere nye ph.d.-studerende pr. 1. april 2026 og tre år frem.
Ph.d.-forløbet kommer til at tage udgangspunkt i præhospitale hjertestop.
Projektbeskrivelse
Hver dag håndterer Region Hovedstadens Akutberedskab over 1.000 hændelser fra borger via vagtcentralerne 1-1-2 og 1813. Hvert opkald repræsenterer en akut situation og har stor betydning for den enkelte borger, og selvom opkaldene spænder vidt, udgør mistanken om hjertestop en af de mest tidskritiske opgaver.
For at optimere indsatsen ønsker vi at belyse hjertestophændelsen både før; Hvilken betydning har frailty? Har patienten et ønske om at blive genoplivet? Hvilken betydning har forskellig ift. socioøkonomisk baggrunde og evt. etnicitet? Under; Hvad er det, der gør, at personalet mistænker hjertestop? Hvor findes alle funktionelle hjertestartere? samt efter; Hvordan er langtidsoverlevelsen og livskvaliteten efter hjertestop?
Denne indsigt er afgørende for at sikre, at de præhospitale akutindsatser i Danmark optimeres og anvendes der, hvor de gør størst forskel for borgerne. I et sundhedsvæsen under øget pres er der behov for evidensbaserede tiltag, der både kan kvalificere ressourceprioriteringen og sikre, at den relevante hjælpen er hurtig og præcis. Med dette projekt som baggrund vil vi løbende kvalificere og optimere de værktøjer, der anvendes på 1-1-2, til direkte gavn for både medarbejderne og borgerens sikkerhed.
Du vil have mulighed for at påvirke og tilpasse projekterne til dine interesser og nysgerrighed, og du vil undervejs i forløbet blive fortrolig med diverse statistiske analyseprogrammer.
Projekterne er udgående fra Akutberedskabet i Region Hovedstaden.
Dine opgaver
Du vil indgå i projektet omkring fravalg af genoplivningsforsøg samt betydningen af frailty ved præhospital hjertestop. Projektet udføres i tæt samarbejde med dansk hjertestopregister og hjertestarterprojektet m.fl. Du vil få ansvar for at forskningsopgaverne skitseres, initieres og udføres. Derudover forventes undervisning af studerende, samt løbende opfølgning, herunder intern formidling og kontakt til AMK vagtcentral samt integration af data, optimering af systemet, sikre relevant dataopsamling til videnskabelig forskning, og præsentation af forskningsfund på kongresser.
Projektet udføres i tæt samarbejde med sektionsleder for forskning, professor Fredrik Folke, dataansvarlige i Akutberedskabet, samt eksterne samarbejdspartnere.
Din profil
Vi søger en ph.d.-studerende som:
- Har forskningserfaring indenfor sundhedsområdet, gerne indenfor det præhospitale område
- Har kendskab til dataindsamling (den præhospitale patientjournal) og arbejde med registerdata
- Har erfaring med at skrive videnskabelige protokoller og artikler til international publicering
- Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, eksempelvis sygepleje eller medicin, kombineret med relevant efteruddannelse og/eller erfaring fra akut-specialerne eksempelvis kardiologi, anæstesi, akutmedicin
- Har tidligere erfaring med tværfaglig undervisning.
- Godt kendskab til eller forståelse for tekniske it-systemer og datahåndtering
- Har interesse eller erfaring for projektledelse og projektkoordinering
- Har gode evner til samarbejde med andre forskere og administrativt personale
- Har gode analytiske og skriftlige evner både på dansk og engelsk
- Arbejder selvstændigt og struktureret og er god til at bevare overblikket
- Er selvstændig med et vedholdende drive og god energi
Et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv
Akutberedskabet i Region Hovedstaden har til formål at skabe en sammenhængende præhospital indsats for borgerne i regionen.
Vores opgave består blandt andet i at modtage opkald til 1-1-2 og 1813, hvor vi rådgiver og visiterer regionens borgere videre i Sundhedsvæsenet, når de har akut behov for hjælp.
Vi har digitaliserede arbejdsgange, tager afsæt i evidensbaseret forskning og tilrettelægger ud fra data, for at kunne levere tryghed til borgeren når de er akut syge, samt høj kvalitet i varetagelsen af organisationens kerneopgave.
Dette kræver et tæt tværsektorielt samarbejde med bl.a. hospitaler, almen praksis og kommuner, hvilket vi prioriterer højt.
Vi investerer i dig
Som en del af jobbet vil du blive introduceret til dine kollegaers arbejdsopgaver. Vi vægter tværfagligt samarbejde højt, og vi mener, vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning.
Du vil komme til at udvikle din faglighed med relevante kurser som en del af ph.d.’en. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen, til at søge.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til relevant overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og den forhandlingsberettigede organisation, fx Yngre Læger, afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund. Stillingen er tidsbegrænset.
Akutberedskabet har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du også får arbejdsplads.
Yderligere information
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Forskningsleder Fredrik Folke på tlf. 28182978.
Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet
Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag senest fredag d. 23. marts 2026
Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”
Jobbet er placeret i Ballerup kommune, Region Hovedstaden. Se flere ph.d., sundhedsvidenskab jobs i Ballerup eller Region Hovedstaden.
Oprettet 9 marts og udløber 23 marts. Kilde: Jobnet
Kontakt: Fredrik Folke courtneycollinsrussell00fredrik.folke@regionhpalmerstewart.dk +4528182978