Platform engineer – brænder for at gøre en forskel og vil opbygge platformteam
Vær med til at udvikle og præge fremtidens IT-løsninger på en af Danmarks største IT-arbejdspladser gennem anvendelsen af de nyeste principper inden for orkestrering og automatisering af infrastruktur.
Som et led i Region Hovedstadens løbende arbejde med at optimere og effektivisere leveringen af teknologiske løsninger til vores sundhedsvæsen er Center for It og Medicoteknologi (CIMT) i gang med at opbygge og udvikle en central platform til orkestrering og automatisering af IT infrastrukturservices. Platformen er en central komponent i CIMTs arbejde med et fremtidigt servicekoncept baseret på blandt andet infrastructure-as-code principper.
Platform engineer i Region Hovedstadens automatiseringsplatformsteam
Du kommer i det daglige til at indgå i platformsteamet, som har ansvar for at støtte implementeringen af vores automatiseringsstrategi gennem opbygningen og udbredelse af en central platform til orkestrering- og automatisering af IT infrastrukturservices. Som en del af platformsteamet er du med til at udvikle Region Hovedstadens teknologiske understøttelse af et fremtidigt IT-landskab, der stiller krav om effektiv håndtering af et stigende antal teknologier og platforme. Du kommer til arbejde med komponenter, der spænder fra klassiske datacenter teknologier over til public cloud services, og skal hjælpe med at håndtere den kompleksitet som denne brede teknologiportefølje medfører.
Platformsteamet arbejder agilt og med tæt kontakt til arkitekter og teknologispecialister fra andre teknologiteams.
Som Platform Engineer vil du have følgende ansvarsområder:
Platform
- Designe, bygge og vedligeholde Region Hovedstadens platform til orkestrering- og automatisering af IT infrastrukturservices
- Sikre compliance, sikkerhed og stabilitet for platformen i samarbejde med brugere og sikkerhedseksperter
- Deltage i etablering og vedligeholdelse af nødvendige processer og governance
Automatisering
- Udvikle automatiseringsflows i samarbejde med teknologispecialister og arkitekter
- Udvikle biblioteker og skabeloner til platformens brugere
Udbredelse og support
- Supportere teknologispecialister i optimal anvendelse af platformen
- Udvikle og vedligeholde vejledninger og processer relateret til anvendelse af platformen
- Agere ambassadør for en ‘everything-as-code’ kultur, herunder bistå i afvikling af undervisning og seminarer
Vi forventer, at du har:
- Erfaring med infrastrukturautomatisering eller anden relevant erfaring fra lignende teknologistøttet optimering af levering af IT-produkter i en professionel IT-virksomhed
- En relevant uddannelse indenfor IT
- Erfaring med komplekse og forretningskritiske IT-løsninger
- Flair for at arbejde helhedsorienteret, detaljeorienteret og se sammenhænge og løsninger i et komplekst miljø
- Kendskab til IT-infrastruktur begreber og drift
- Erfaring med Linux-baserede systemer
- Solid erfaring med Python
- Erfaring med bash og PowerShell scripting
- Erfaring med infrastructure-as-code, f.eks. fra sprog som Ansible og Terraform
- Erfaring med Git-baseret udviklingsprincipper
- Erfaring med softwareudvikling og DevOps principper
- Kendskab til containerisering og orkestrering (Kubernetes).
Vi sørger for løbende uddannelse, målrettet de cases du arbejder med.
Personligt forestiller vi os, at du:
- Er proaktiv, handlekraftig, struktureret og evner at bevare overblikket når stillet over for komplekse problemer
- Kan arbejde både selvstændigt og i fagligt stærke teams
- Er god til at kommunikere og samarbejde med forskellige kolleger, på alle organisatoriske lag, både skriftligt og mundtligt
- Er en imødekommende holdspiller, der bidrager til den gode energi i teamet og tager udfordringer med godt humør.
Center for It og Medicoteknologi er en ambitiøs og visionær organisation, der leverer sundhedsteknologi til Region Hovedstadens højteknologiske hospitaler og mere end 1,8 mio. borgere. Stillingen er placeret i vores Infrastrukturenhed, hvor vi har et stort fokus på at øge vores evne til at levere en stabil, automatiseret og intelligent infrastruktur, med sikkerhed i fokus.
Vi tilbyder:
- Et udfordrende og alsidigt job med mulighed for i høj grad selv at præge stillingens indhold
- Et travlt og dynamisk miljø, hvor faglige udfordringer er en vigtig motivationskraft
- En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på at supplere hinanden, og bruge hinandens kompetencer
- Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger, god stemning og kontakt til mange forskellige faggrupper
Kunne du være interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Thomas Celinder på telefon 5118 4804 eller e-mail davisjosephthomas.celinderrandycameron@matthews-cookmaloneregionh.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og arbejdsstedet er primært på Borgervænget 5 i København Ø. Forventet opstart 1. juni 2026
Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi. Derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted men også have mulighed for at arbejde hjemmefra.
Løn og ansættelsesvilkår tager udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden senest mandag d. 7. april. Samtaler holdes løbende.
Vi glæder os til at få dig med på holdet!
Om CIMT - din nye arbejdsplads
Som Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere repræsenterer og hylder vi en stor mangfoldighed.
Vores mission er at være hospitalernes partner. Hos os handler digitalisering om liv. Derfor er kravene til os store. Ikke mindst dem, vi sætter for os selv. Mange af vores leverancer præsteres på tværs af faglige og organisatoriske skel, og i et stærkt økosystem leverer vi bl.a. løsninger til de nye supersygehuse, robotteknologi til kirurgi, fuldautomatiserede laboratoriesystemer samt diagnostik, der i stigende grad baseres på kunstig intelligens.
Bliv klogere på hverdagen i CIMT – og se hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.
Jobbet er placeret i København kommune, Region Hovedstaden. Se flere it-ingeniør jobs i København eller Region Hovedstaden.
Oprettet 17 marts og udløber 7 april. Kilde: Jobnet
Kontakt: Thomas Celinder davisjosephthomas.celinderrandycameron@matthews-cookmaloneregionh.dk +4551184804
Lignende jobs
It-tekniker / Platform Engineer – sikr fremtidens drifts- og udviklingsplatforme